søndag den 29. september 2013

Efterårshygge

 
 
Mens efteråret farver bladene mere og mere gule, sidder jeg inde i varmen og læser "Kun En Spillemand" af H.C. Andersen, jeg skriver ønskelister og forsøger mig med et nyt bageprojekt. Meget af min tid er i dag gået med at bage, og lige nu står min kakaolagkagebunde og køler godt ned, indtil de skal lægges sammen, det skal blive til en lagkage med hindbær-makron-flødeskum, kakaobunde og marcipan, jeg er meget spændt på resultatet. Egentlig er det et forsøg til en lagkage til min fødselsdag, som nærmer sig, det er også derfor, at der er gang i ønskesedlerne. Jeg har aldrig prøvet at bage lagkagebunde før, så jeg er altså meget spændt på, hvordan de er blevet, det er jo problemet med sådan nogle; man kan ikke prøvesmage dem...
Når det bliver koldere udenfor, elsker jeg at bage en god kage og hygge mig med en bog imens den bliver færdig, eller nyde et stykke sammen med bogen, det er bare en tid til masser af efterårshygge.
"Kun en Spillemand" er indtil videre rimelig god, jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvad jeg synes om den. Den skal læses færdig til på torsdag, hvor jeg skal have Guldalderstudier, og jeg er faktisk glad for, at min underviser har fundet H.C. Andersens forfatterskab frem, for jeg har indtil nu kun læst hans eventyr uden at prøve kræfter med hans romaner.
Nu vil jeg vende tilbage til mit lagkageprojekt, jeg skal nemlig også lige have kogt nogle hindbær til flødeskummen. Og så skal jeg jo også lige have læst lidt mere i min bog!
 
Hvad har i hygget jer med i weekenden?

fredag den 27. september 2013

Much ado about Nothing, af William Shakespeare (redigeret af Robert Hastie og Josie Rourke)

 "Much ado about Nothing", af William Shakespeare (redigeret af Robert Hastie og Josie Rourke), udgivet i 2011 (org. udg. 1600), forlaget Nick Hern Books, 4/5 stjerner
 
I Messina ankommer Don Pedro med sine soldater efter en vellykket krig. Blandt officererne er Benedick og Claudio, der begge skal rodes ind i kærlighedes spil. Benedick og Beatrice har altid været uenige og hader hinanden, men det varer ikke længe, inden deres venner forsøger at få dem bragt sammen, mens Benedick får at vide, at Beatrice elsker ham, får Beatrice at vide, at Benedick elsker hende, og pludselig ved de ikke længere helt, hvad de føler. Samtidig forelsker Claudio sig i Hero, datter af Leonato, men der er problemer forude for de unges kærlighed, for det er ikke alle, der synes, at det skal ende lykkeligt. Don Pedros bror Don John planlægger at ødelægge den forestående forening mellem Claudio og Hero, og pludselig må der arbejdes for, at de to unge elskende kan få hinanden.
 
"Much ado about Nothing" er en af Shakespeares kendte komedier, et drama fyldt med forklædninger, forvirring og bedrag. I virkeligheden er Shakespeares historie en, som vi alle kender, den er blevet brugt i utallige film; pigen og drengen der egentlig ikke kan lide hinanden,  men som alligevel ender med at forelske sig. Det er da heller ikke Benedicks og Beatrices historie, der har de største udfordringer, men i stedet Hero og Claudio, der spilles ud mod hinanden. De to par skiller sig stærkt ud fra hinanden; mens Benedick og Beatrice elsker at hade hinanden og kommer med den ene vittige bemærkning efter den anden, er Hero og Claudios forelskelse mere "klassisk". Men det er Benedick og Beatrices rejse mod kærlighed og nærhed, der er mest inddragende og rørende i dette drama, for Shakespeare har mesterfulgt beskrevet udviklingen i deres forhold.
 
Benedick But it is certain I am loved of all ladies, only you excepted; and I would I could find in my heart that I had not a hard heart, for truly I love none.
Beatrice A dear happiness to women, they would else have been troubled with a pernicious suitor. I thank God and my cold blood, I am of your humour for that; I had rather hear my dog bark at a crow that a man swear he loves me.”
 
Denne udgave er udgivet i forbindelse med en opsætning i London i 2011med David Tennant og Catherine Tate i hovedrollerne, det er altså ikke den helt originale tekst, men derimod en bearbejdet udgave, som er manuskriptet fra forestillingen. Ud over dramaet er der i bogen også interview med de to hovedrolleindehavere og instruktøren. Tekster som giver et sjovt indblik i produktionen. Udover de tre interviews er der også en forklaring af hvilke ændringer, der er blevet foretaget i forhold til det originale drama, og dette giver et spændende indblik i, hvordan man forbereder gamle tekster til at blive opsat i nyfortolkede forestillinger. Bogen fungerer altså rigtig godt med forhistorie og interviews som indledning til dramaet.
 
Shakespeares komedie er helt klassisk i den forstand, at den ender med bryllup. "Much ado about Nothing" er et rigtig godt drama, hvis man kunne have lyst til at læse en af Shakespeares komedier, ofte er det jo tragedierne, der har det store fokus; såsom "Hamlet" og "Romeo and Juliet", men Shakespeares komedier har også en masse at byde på, og så er de sjove!

torsdag den 26. september 2013

Studiestart og læseomvending




Studiestart bringer en masse læsning med sig, specielt når man studerer Litteraturvidenskab, det er ikke kun teoretiske artikler og tekster men også en stor mængde skønlitteratur, og når man skal læse et par romaner pr. uge, så bliver der ikke så meget plads til at hyggelæse. Bøger som jeg har påbegyndt og har rigtig meget lyst til at læse, får jeg dårlig samvittighed over at give mig i kast med, for jeg ved jo at Proust, H.C. Andersen og alle de andre ligger på skrivebordet og kigger vredt efter mig. Marcel Prousts andet bind af "På Sporet af den tabte tid" og H.C. Andersens "Kun en Spillemand" skal begge læses til i næste uge, og jeg er ikke begyndt endnu, og nu bliver jeg i tvivl, om jeg kan nå det, for man skal jo heller ikke bare læse, men også danne sig en mening om teksten og en holdning i forhold til fortolkning. Når bare jeg får disse to første af vejen, tror jeg dog, at det vil hjælpe på humøret. Jeg håber, at jeg snart kan koncentrere mig mere om læsningen, og at jeg kan blive fri for nogle af pligtlæsningerne, så jeg også kan overskue at læse nogle af de bøger, som kalder forventingsfuldt på min opmærksomhed fra stakke på gulvet og hylderne i bogreolen.
Egentlig er det her jo et luksusproblem, for bøgerne, jeg skal læse til studiet, er jo fantastiske værker, og jeg forsøger også at nyde at læse dem, hvis bare man ikke stressede så meget over dem, så ville det være dejligt!

tirsdag den 24. september 2013

Currently reading #11


Bogforum nærmer sig; fra d. 8.-10. november står Bellacentret i litteraturens navn, og jeg glæder mig! Jeg var afsted sidste år, men regner stærkt med, at jeg skal afsted igen, men hvor mange og hvilke dage, ved jeg endnu ikke. Der er masser af gode navne på programmet indtil videre, og jeg tror, det bliver rigtig spændende igen i år.
Jeg var meget overrasket, da jeg så at David Nicholls var på programmet, og jeg har nu grebet muligheden for endelig at få læst noget af hans forfatterskab, jeg har set både "One Day" og "Starter For Ten" på film, men har aldrig læst noget af ham. Derfor er jeg nu begyndt på "One Day", som et godt stykke tid har befundet sig i min bogreol. Romanen er indtil videre (jeg er kun kommet til side 25) rimelig god, og jeg kender jo lidt til historien på forhånd, så jeg regner med en romantisk historie fyldt med klicheer, men det skal der jo også være plads til, og jeg glæder mig til at se, hvordan Nicholls får romanen til at fungere. Det bliver nok en læsning med masser af pauser, for jeg har flere romaner, der skal læses til studiet, og som er meget lange, men jeg klager ikke, for mit pensum er i år fyldt med spændende forfatterskaber, som jeg veksler imellem.
 
Hvad læser I i øjeblikket?

søndag den 22. september 2013

Currently reading #10

 
 
Jeg har sammen med "Swanns Verden 1"; bind 1 i "På sporet af den tabte tid" af Marcel Proust søgt tilflugt i min seng, for i dag er det koldt og gråt udenfor. Jeg er fascineret af Prousts smukke sprog, og jeg lader mig synke ned i de smukke beskrivelser og sjove og underlige møder og hændelser. Jeg bed mærke i et smukt lille citat om at læse;
"Og hver time syntes jeg kun der var gået ganske få øjeblikke siden klokken havde slået sidste gang, det sidste slag kom og indskrev sig på himlen lige ved siden af det foregående, og jeg kunne ikke fatte at tres minutter kunne være på den lille blå bue mellem de to gyldne mærker på urskiven. Af og til slog dette alt for tidlige slag to gange mere end det sidste, der var altså ét jeg ikke havde hørt, noget der havde fundet sted, men som ikke havde fundet sted for mig; læsningen, magisk som en dyb søvn, havde narret mine hallucinerede ører og udvisket den gyldne klokke fra stilhedens azurblå overflade."
Jeg synes dette sted i romanen, beskriver på smukkeste vis, hvordan tid og sted kan flyde sammen og forsvinde, når man fordyber sig i en historie, når man træder ind i en anden verden, og sammen med karaktererne lever og rejser, indtil man pludselig vækkes og med ét drages tilbage til virkeligheden og ud af bogens sider. Hvordan bladvendinger sker ubemærket, og man i timevis kan sidde med en bog i skødet og være tryllebundet af personer, steder og sproget, som litteraturen kan mestre.
Jeg har ofte været så fordybet i læsning, at det, når jeg kiggede op, var ved at blive næsten mørkt udenfor, og mine øjne havde kæmpet for at blive ved med at læse, på trods af det svindende lys i stuen. Det er den måde historier kan tryllebinde os på, som jeg er så fascineret af, og Marcel Proust forklarer det så uendeligt smukt i dette citat fra en bog, som jeg er yderst imponeret af. Det er sjældent, at jeg på denne måde nyder at læse til undervisningen.

lørdag den 21. september 2013

The Hunger Games, af Suzanne Collins

 
"The Hunger Games", af Suzanne Collins, udgivet i 2012 (org. udg. 2008), forlaget Scholastic, 5/5 stjerner

Katniss Everdeen lever sammen med sin mor og lillesøster Prim i kulminedistriktet District 12. De er fattige, og Katniss gør alt for at få mad på bordet, hun jager på den anden side af hegnet sammen med sin gode ven Gale. At bevæge sig udenfor det elektriske hegn er noget, der er strengt forbudt. Men Katniss' liv tager snart en markant drejning, da udtrækningen til årets Hunger Games går i gang. Spillet hvor én dreng og én pige fra hver af de tolv distrikter udvælges som tribute og kastes ud i en kamp på liv eller død som underholdning for de rige i the Capitol. Pludselig befinder Katniss sig i et farligt spil, hvor der kun kan være én vinder - én overlever.

"The Hunger Games" er en nervepirrende og tankevækkende roman. En dystopisk fremtidsvision hvor realityprogram har fået en helt anden betydning; en kamp på liv eller død for 24 unge, der dræber hinanden for åben skærm. Romanen er barsk og er historien om, hvor langt mennesker vil gå for at overleve, men også hvor langt magthaverne vil gå for at underholde og undertrykke.
 
“What must it be like, I wonder, to live in a world where food appears at the press of a button? How would I spend the hours I now commit to combing the woods for sustenance if it were so easy to come by? What do they do all day, these people in the Capitol, besides decorating their bodies and waiting around for a new shipment of tributes to rill in and die for their entertainment?”  
 
Katniss kastes ud i en helt anden verden, da hun sammen med District 12's anden tribute Peeta rejser til the Capitol. De får mad, som de hidtil kun har kunnet drømme om, og de styles fra top til tå, for udseendet er vigtigt, når man skal skaffe sig sponsorer, der kan hjælpe, når man først befinder sig i arenaen. Sammen bliver Katniss og Peeta smidt ind i en verden langt fra deres egen, og selvom de to snart vil stå som fjender i arenaen, er det alligevel svært ikke at knytte et bånd. Men hvilke følelser kan man stole på, når drengen, man er sammen med, umuligt kan overleve, hvis man selv skal komme ud på den anden side af the Hunger Games i live? Kærlighed og omsorg er farligt, når man skal forsøge at overleve.

“He hasn't accepted his death. He is already fighting hard to stay alive. Which also means that kind Peeta Mellark, the boy who gave me bread, is fighting hard to kill me.”  


 
Collins' fantastiske univers overraskede mig meget, selvom jeg har hørt rigtig meget godt om trilogien, var mine forventninger ikke i top, men jeg må sige, at jeg var hooked fra første kapitel. Jeg er fascineret af, hvor godt Collins får historien til at fungere, både kærlighedsdelen, for selvfølgelig skal der være plads til en sådan historie, og det hæsblæsende tempo der sættes inde i arenaen. Pulsen stiger når man sammen med Katniss gemmer sig i træerne for de andre tributes, eller når man er vidne til kampe med svær, spyd og bue og pil, der beskrives i blodige detaljer.
"The Hunger Games" er en helt fantastisk ungdomsroman, som har så mange gode elementer, og jeg må sige, at da jeg nåede slutningen, skyndte jeg mig hen for at finde toeren; "Catching Fire", jeg blev fuldstændig suget ind i universet, og der er både utrolig rørende og utrolig skræmmende elementer i denne roman, der virkelig bare har et eller andet helt specielt. Det er i hvert fald sjældent, at jeg er blevet så imponeret over spændingsniveauet i en roman(serie).

fredag den 20. september 2013

Private Lives - teateranmeldelse


"Private Lives", skrevet af Noël Coward og instrueret af Jonathan Kent, The Gielgud Theatre, 5/5 stjerner

To balkoner med et rækværk imellem er den enkle men smukke scene, som publikum kommer ind til, da man træder ind i salen på The Gielgud Theatre i London. "Private Lives" er historien om Elyot og Amanda, der fem år efter deres skilsmisse befinder sig på det samme hotel på hver deres bryllupsrejse, og da de atter står overfor hinanden stikker de af sammen i en forelsket beruselse.

I rollen som Elyot Chase ses Toby Stephens, hans forældre; Maggie Smith og Robert Stephens stod for 40 år siden på scenen i det selvsamme stykke, hvor de i rollerne som Elyot og Amanda lod privatlivet komme med på scenen; deres ægteskab endte kort tid efter. Toby Stephens er også gift med en af de andre medvirkende Anna-Louise Plowman, der spiller Elyots nye kone Sybil. Amanda Prynne spilles af Anna Chancellor mens hendes Victor ses i skikkelse af Anthony Calf.

Toby Stephens og Anna Chancellor er geniale; uendeligt morsomme, charmerende og sexede. Deres kemi på scenen er fantastisk, og de er indbegrebet af Elyot og Amanda; uendeligt utiltalende og egoistiske, men som man alligevel holder af. Stephens' Elyot er alt fra stilig charmerende gentleman til cirkusklovn, mens Chancellors Amanda danser rundt på scenen, mens hun med et glimt i øjet forklarer, hvordan det ikke kun er mænd, der har behov for en lille affære i ny og næ. Anna-Louise Plowmans Sybil er skinger, naiv og utrolig irriterende, men bare rolig det er meningen! Hendes hulken, når hun skændes med Elyot, er ekstrem og bringer latteren frem blandt publikum. Anthony Calf er overbevisende som den gammeldags men kærlige Victor Prynne ; det mandlige sidestykke til Sybil, da de begge er indbegrebet af, hvordan en mand og en kvinde burde opføre sig. Det bliver i produktionen fremhævet tydeligt, hvordan disse to, selvom de tilsyneladende ville være som skabt for hinanden, går hinanden mindst ligeså meget på nerverne, som Elyot og Amanda gør.

Mens første akt foregår på de to balkoner på hotellet, er andet og tredje akt henlagt til Amandas lejlighed i Paris, og her må man sige at produktionsdesignet har mestret stilen fra 1930'erne til perfektion, for scenen omdannes til indbegrebet af Art Deco fra tapet til møbler og malerier. Det er her at Elyot og Amanda søger tilflugt sammen, og lejligheden bliver baggrunden for deres passion og voldsomme skænderier, hvor Chancellor og Stephens igen viser deres evner, når følelserne går højt og parret slådser og skændes så det brager.
Jeg har sjældent grint så meget i teatret som til denne forestilling, der har så meget at byde på, skuespillet var til u.g. og det var helt igennem en underholdende forestilling. En uforglemmelig oplevelse.

Min anmeldelse af selve dramaet kan læses her
 

torsdag den 19. september 2013

Den næsten daglige togtur (med bøgerne)...



Træerne og markerne flyver forbi, jeg lader blikket hvile på landskabet mens toget bærer mig frem og tilbage til og fra universitetet. Nogle gange skriver jeg også lidt, mens jeg kører i tog, dette er en af de dage. Jeg sidder ved det lille bord blandt de blålige sæder med en bog ved min side , det er stadig Marcel Prousts første bind af "Jagten på den forsvundne tid", der følger mig til Odense, og jeg lader fingerne flyve henover tastaturet, mens jeg tænker over, at jeg egentlig burde læse. For det meste er bøgerne, jeg medbrigner i toget, til undervisning, jeg læser ofte i toget, det er blevet en vane, at tiden i toget enten går med skrivning, afslapning eller lektielæsning. Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er et irritationsmoment i hverdagen, at jeg skal pendle, men i virkeligheden holder jeg af turene i toget, specielt når der ikke er så mange passagerer, så jeg kan fylde bordet med bøger og evt. computer, og jeg kan strække benene ud og fordybe mig i, hvad jeg har lyst til i de 40 minutter, jeg skal tilbringe i toget, for så er det stille og landskabet der farer forbi vinduerne er beroligende. Pendlerlivet er slet ikke så dårligt, når man elsker at læse.

onsdag den 18. september 2013

Private Lives, af Noël Coward

"Private Lives", af Noël Coward, udgivet i 2013 (org. udg. 1930), forlaget Bloomsbury, 4/5 stjerner

Elyot Chase og Amanda Prynne er på bryllupsrejse, men ikke med hinanden, deres forhold smuldrede for fem år siden, og de befinder sig nu på et hotel i Frankrig med deres nye respektive ægtefæller. Alt forandrer sig dog, da de pludselig står overfor hinanden på hver deres balkon, mens musikken fra deres fortid spiller i baggrunden. Pludselig vender de voldsomme følelser, der i sidste ende blev enden på deres ægteskab, tilbage, og de stikker af til Paris uden et ord til Sybil og Victor; Elyots unge hustru og Amandas nye mand.
Noël Coward er kendt for sine humoristiske dramaer, og ”Private Lives” er præcis dette, faktisk er dramaet hyldende morsomt, og der er masser af ironi og små finurlige formuleringer. Karaktererne er gennemførte og grænsende til det overdrevne; den unge naive Sybil og den maskuline Victor. Hun vil være billedet på det perfekt feminine, mens Victor gør alt for at bevise, at han er en rigtig mand, og kan tage sig af Amanda. Samtidig er Amanda og Elyot to alen af ét stykke, de er festlige og beruser sig i deres forelskelse, de skælder og smælder, selvom de forsøger at stoppe hinanden ved brug af et ”panikord” Solomon Isaacs; hver gang de bruger dette ord, skal de tie stille i flere minutter, hvilket giver grund til mange sjove beskrivelser i regibemærkningerne, for Cowards beskrivelser af, hvad der foregår på scenen er rigtig gode, og det er nemt at forestille sig handlingen spille sig ud, ofte er replikkernes "levering" endda også markeret med ord som; outraged eller  savagely, så det er meget nemt, at sætte sig ind i, hvordan Coward ville have det fremført på scenen.

"Amanda I think very few people are normal really, deep down in their private livs. It all depends on a combination of circumstances. If all the various cosmic thingummies fuse at the same moment, and the right spark is struck, there's no knowing what one mightn't do. That was the trouble with Elyot and me, we were like two violent acids bubbling about in a nasty Little matrimonial bottle."

Coward er dygtig, når det kommer til at skrive dialoger, ordene springer fra siderne, og samtalerne imellem, ikke bare Amanda og Elyot men også Sybil og Victor, er fyldt med gejst og gennemført humor. Bag humoren er der dog også et mere seriøst element, forholdet mellem Elyot og Amanda er præget af en kærlighed så voldsom, at deres skænderier ofte ender i slåskampe, de river, kradser, bider og smider om sig med ting. Coward får gennem Elyot og Amandas samtaler om deres fortid både før og efter skilsmissen fokus på forskellen mellem kvinder og mænd; Eliot er forfærdet over Amandas forhold til mænd efter hendes skilsmisse, mens Amanda lægger vægt på, at det jo havde været det samme for ham. Det samme fokus lægger Coward også, når Victor og Sybil er på scenen, med deres maskuline og feminine roller.
 
"Elyot It doesn't suit women to be promiscuous.
Amanda It doesn't suit men for women to be promiscouous.
Elyot (with sarcasm) Very modern, dear; really your advanced views quite startle me.
Amanda Don't be cross Elyot, I haven't been so dreadfully loose actually. Five years is a long time, and even if I did nip off with someone every now and again, they were none of them very serious."

"Private Lives" udforsker kærlighed, og hvor godt og galt det kan gå, når to personer forelsker sig hovedkulds i hinanden. Fyldt med humor og intriger er dramaet hurtigt læst, og efterlader en med appetit på Cowards videre forfatterskab. Et drama der er utrolig morsomt og velskrevet, og som på overfladen "bare" er en historie om kærlighed og had, men som man kan analysere videre på og tænke over længe efter, man har lagt bogen fra sig. Dette drama er et godt sted at starte, hvis man gerne vil afprøve genren, for der er masser af regibemærkninger til at hjælpe én på vej, og man kommer i hvert fald ikke til at kede sig i Cowards fantastiske sproglige finurligheder.

tirsdag den 17. september 2013

The Fault in our Stars, af John Green


"The Fault in our Stars", af John Green, udgivet i 2013 (org. udg. 2012), forlaget Penguin, 4/5 stjerner

Hazel har altid været syg; kræften og metastaserne i hendes lunger er en allestedsnærværende faktor, når hun kommer gående med sin iltflaske på slæb. Selvom hun får medicin, der skal holde udviklingen tilbage, er der stadig intet håb. Men hendes liv tager en uventet drejning, da hun møder Augustus Waters, en lækker dreng med masser af mod på livet.
 
“Look, let me just say it: He was hot. A nonhot boy stares at you relentlessly and it is, at best, awkward and, at worst, a form of assault. But a hot boy . . . well.”
 
John Greens roman handler ikke kun om ung kærlighed og venskab, men om hvordan sygdom ændrer på alting. Bogen er fyldt med klichéer, men på trods af dette, får Green historien til at fungere. Hans sprog; en vidunderlig blanding af hverdagssprog og en poetisk formuleringsevne giver et nyt indblik i den klassiske "girl meets boy/boy meets girl" historie. Det er Hazels fortælling og tanker, der danner bogen, hendes frygt, glæde og sorg der river læseren med, og som efterlader en med tårer løbende ned af kinderne.
 
"You clench your teeth. You look up. You tell yourself that if they see you cry, it will hurt them, and you will be nothing but a Sadness in their lives, and you must not become a mere sadness, so you will not cry, and you say all of this to yourself while looking up at the ceiling, and then you swallow even though your throat does not want to close and you look at the person who loves you and smile."
 
Green lægger ikke fingrene imellem; det er de kræftramte børns historie på godt og ondt, både når det kommer til behandling og døden. For når lederen af støttegruppen læser navnene op på de børn og unge, der ikke længere befinder sig i rundkredsen; listen der bliver længere og længere, når nye navne tilføjes for enden af rækken, er det med en knude i maven, at man fortsætter læsningen. For romanen er rørende; Hazel der forsøger at skåne sine forældre, og som ved at de en dag vil blive ladt tilbage uden hende, er sådan et rørende perspektiv, som Green bringer frem. For det er ikke kun historien om ung forelskelse, men en fortælling om liv, sygdom og død og alle personer, der er involverede.
 Hazels yndlingsbog "An Imperial Affliction" af Peter van Houten spiller en stor rolle i "The Fault in our Stars", sammen med Augustus søger Hazel svar på de spørgsmål, som læseren bliver efterladt med efter at have læst denne roman, hvis narrativ slutter brat, da hovedpersonen Anna dør. Spørgsmål som hvordan det går med hendes mor og hamster efter hoedpersonens død, har Hazel brug for at få svar på, og dette er et noget nært mesterligt greb fra Green, for vil alle ikke gerne vide, hvordan det kommer til at gå, når ens nærmeste efterlades, og netop denne problematik er noget, som er vigtigt for Hazel; hvordan hendes forældre vil klare sig uden hende.
 
“I believe in that line from An Imperial Affliction. 'The risen sun too bright in her losing eyes.' That's God, I think, the rising sun, and the light is too bright and her eyes are losing but they aren't lost.” 
 
Ligeså rørende og tårefremkaldende som bogen er, ligeså morsom er den. Humoren er på én gang et middel til at få sygdom og død på afstand, men samtidig bruger Green humoren som et redskab til at vise, hvordan der selv i mørkere tider kan være lyspunkter. Og det er humoren og Augustus' fantastiske livsglæde, der får Hazel ud af sin skal, og får hende til virkelig at leve, og som samtidig gør romanen så hjertevarm.
"The Fault in our Stars" er en rørende og livsglad historie, det er en historie om en forfærdelig sygdom, der både former baggrunden for de to unges forhold, men som alligevel aldrig kommer til at definere dem. John Green har skrevet en frygtløs roman, som man ikke kan lægge fra sig, når man først får begyndt. En historie der sætter tanker i gang.


mandag den 16. september 2013

Den Gamle By i Aarhus og nye bogmærker




I går var jeg sammen med mine forældre i Den Gamle By i Aarhus, det er lang tid siden, jeg sidst havde været der, men jeg har altid holdt meget af Den Gamle By. Der er så mange smukke gamle huse og så mange spændende udstillinger og forretninger. Der er bl.a. en lille boghandel, hvor de primært sælger bøger om historie og nye udgaver af gamle børnebøger. I vinduerne er der dog en masse smukke gamle bøger, og jeg elsker deres fine ugleskilt, som hænger over døren. I butikken  faldt jeg over to rigtig fine bogmærker, det ene er med en ugle og det andet er en fin pige, der kan sidde i bogen. Jeg elsker bogmærker, og disse var ikke så dyre, så købte begge to, og glæder mig nu over, hvor fint de ser ud, i mine bøger.


lørdag den 14. september 2013

The New York Trilogy, af Paul Auster

"The New York Trilogy", af Paul Auster, udgivet i 2004 (org.udg. 1987), Faber and Faber, 4/5 stjerner  


"The New York Trilogy" er en roman, der er opbygget af tre historier/romaner. Den første "The City of Glass" tager sin begyndelse, da Daniel Quinn modtager et opkald, fra en mand der spørger efter Privatdetektiv Paul Auster, dette opkald skal vise sig at være skæbnesvangert; for med ét befinder Quinn sig i en verden fyldt med mystik og underlige individer. Han tager Detektiv Paul Austers identitet og bliver ansat til at beskytte en mand, der er bange for at blive slået ihjel, og mens personerne på hans vej er ukendte og forvirrende, bliver også hans egen identitet mere og mere forvirret og forvrænget.
Anden del "Ghosts" har Blue i centrum, han ansættes af White til at holde øje med Black, og snart hvirvles også han ind i en detektivhistorie, hvor farer og forvirring lurer bag hvert gadehjørne. Alt er ikke, som det synes, og snart ved han ikke, hvem hverken han selv, White eller Black er.
Tredje del "The Closed Door" er som de to foregående historier fyldt med forvirring og underlige karakterer. En mand forsvinder og efterlader et stort forfatterskab, hans unge kone opsøger mandens gamle ven, de litterære værker bliver hurtigt anset for at være noget nær geniale, og mens jeg-fortælleren i historien søger efter svar på, hvorfor hans ven er forsvundet, tager alting en uventet drejning.
 
"It was a wrong number that started it, the telephone ringing three times in the dead of night, and the voice on the other end asking for someone he was not."
 
Paul Austers "The New York Trilogy" er fyldt med mærkværdige karakterer, navne og personbeskrivelser. Navne dukker op igen og igen, og mens personen er central i én historie, dukker den pludselig op som en lille sidebemærkning i fortællingen efter. Et virvar af hændelser, der med mere eller mindre mening former og skaber personerne. Personligheder og liv bliver revet ud af dagligdagens trummerum for at blive manipuleret af underlige kriminalsager og planlagte røgslør.
Romanen er fyldt med literære henvisninger; Daniel Quinn i første del deler sine initialer med Don Quixote, en roman som Auster henviser meget til. Romanens underlige og labyrintiske historier og karakterer minder om Jorge Luis Borges' forfatterskab. Når man tror man ved, hvor romanen er på vej hen, tager den pludselig en ny drejning og man efterlades konstant med aha-oplevelser, hvor nye indtryk og indblik giver et helt nyt perspektiv.
 
"First of all there is Blue. Later there is White, and then there is Black, and before the beginning there is Brown. Brown broke him in, Brown taught him the ropes, and when Brown grew old, Blue took over."
 
Jeg nød Austers underlige roman, for underlig er den, og den er ikke hurtig læst, til tider er den endda langtrukken, men alligevel har den meget at byde på. Personer forsvinder ind og ud imellem hinanden i New Yorks gader, og storbyen er en konstant faktor i romanens opbygning. Austers karakterer og deres handlinger er på én gang skræmmende og fascinerende.
På trods af wow-øjeblikke og små åbenbaringer efterlod Auster mig forvirret, da den sidste side blev vendt. En forvirring som jeg kun kan tænke på som værende bevidst, en følelse som læseren efterlades med, ligesom Austers egne karakterer trækkes rundt i manegen. Teksterne er sat mesterfuldt sammen af Paul Auster, som med sin New York trilogi har skabt historier, der efterlader én fascineret. Ligesom Borges' "Fiktioner" er dette en bog, som jeg vil vende tilbage til, for der er uanede mængder af indtryk og forviklinger, som jeg bliver nødt til at fordybe mig i igen.

fredag den 13. september 2013

Efteråret er på vej



Jeg kryber sammen på sofaen med første bind af Marcel Prousts "På sporet af den tabte tid", udenfor er det blevet lidt koldt, og selvom solen skinner, er det efterårets dæmpede lys, der i dag har strømmet ind ad mine vinduer. Efteråret er på vej, og jeg glæder mig til, at træerne klæder sig i orange, gule og røde nuancer, til gåture i skoven, hvor bladene drysser ned langs vejen, og man kan kigge op i de smukke trækroner. Efteråret rummer noget helt specielt, en følelse af hygge, man kan sidde inde med en kop kakao, spise dejlige æbler og begynde at varme op med bagning, inden juletiden er på vej. Jeg går hver dag og forventer, at efteråret er ankommet, men jeg har endnu ikke oplevet den der duft, som kun findes om efteråret, den duft der anmelder efterårets endelige komme, men jeg tror den er lige om hjørnet.
Marcel Proust er en forfatter, jeg ikke har beskæftiget mig med før, hans smukke sprog er noget helt nyt, og selvom jeg finder ham forvirrende, er det alligevel med en god fornemmelse i maven, at jeg giver mig i kast med hans forfatterskab. Bind 1 og 2 skal jeg læse til studiet, undervisning der handler om at læse efter sted og rum i litteraturen, en helt ny måde at læse på, og jeg nyder at opleve noget helt nyt og blive udfordret, det er ligesådan et fag, jeg håbede ville dukke op på kandidaten.
Vandbakkelserne er lige taget ud af ovnen, og en dejlig duft af kage har bredt sig gennem huset, jeg nyder sådanne dage, lige der hvor sommer og efterår mødes.


onsdag den 11. september 2013

Nye bøger til bogreolen #3


I lørdags lukkede Munks boghandel (Bog & Idé) i Kolding midtby (som jeg tidligere har skrevet om her), en sørgelig dag for nu er der ikke længere en boghandel i midtbyen. De havde 50% på bøgerne i butikken, de fleste gode bøger var allerede flyttet til deres filial i Kolding Storcenter, så der var ikke så meget at komme efter. De havde også 70% på alle andre ting, altså på skriveredskaber (dem der var tilbage...), bamser, tasker osv. Jeg fandt to bøger en bog om Star Wars, som jeg længe har ønsket mig, men som jeg synes var alt for dyr, den kostede kun 250 kr. da rabatten var trukket fra, så det var ret billigt og så en bagebog med brownies (nam nam). Og så kom jeg til, for jeg elsker altså bamser, at køb en drage, den sad helt alene på en kold hylde, og der var ingen der lagde mærke til, at den sad og så længselsfuldt på alle de forskellige personer, der gik forvirret imellem hinanden, så jeg snuppede ham med hjem, han kostede omkring 40 kr., men jeg synes, den var så sød, så den blev nødt til at komme med hjem.
 

tirsdag den 10. september 2013

Dramaet - en overset genre


Romaner, noveller, digte; genrer som de fleste har et forhold til, men dramaet er der ikke så mange, der giver sig i kast med. Jeg lavede for et stykke tid siden en anmeldelse af dramaet "Our Boys", flere efterspurgte dengang mere om genren, og hvorfor og hvad jeg læste. Derfor vil jeg i den kommende tid, forsøge løbende at anmelde dramaer, og lave indlæg med fokus på dramagenren udover de almindelige indlæg; der vil altså stadig være alle de sædvanlige indlæg med anmeldelser, "currently reading" osv. men jeg vil jævnligt krydre med et indlæg om dramagenren, det vil både være anmeldelser af dramaer og måske også af teaterstykker, ofte i sammenhæng med hindanden.

Det er nogle år siden, jeg blev bidt af genren, vi læste Shakespeare i gymnasiet, og det var der, jeg fik øjnene op for, at det også kan være spændende at læse dramaer. Jeg har altid haft en stor interesse for teater (og film), og derfor var det, som et lys gik op for mig, da jeg fandt ud af, at man kunne købe små manuskripter, hvor man, guidet af regibemærkninger, selv kan forestille sig dramaet udfolde sig. Ofte når jeg har læst et skuespil, som jeg allerede har set, har det været med disse forestillinger i baghovedet. Når jeg læser, bliver min læsning derfor ofte et sammensurium af sammenligninger med forestillingen i forhold til dramaet, hvordan regibemærkningerne stemmer overens med valg af scene, kostumer, sendte blikke og dansen over scenen og en overskyggende ny forståelse af teksten. Når jeg læser dramaer, som jeg ikke har set fremført, er det med ligeså stor indlevelse og spænding, som når jeg læser en roman.

Ofte læser jeg dramaer, hvis jeg har travlt, men alligevel længes efter at begynde på en bog, som jeg hurtigt kan læse færdig, for dramaer er for det meste hurtig læst, de er ikke så lange, og man kan lynhurtigt bladre sig igennem de små tynde bøger.

Dramaet er måske en overset genre, men den er fantastisk spændende, ikke to forfattere skriver ens, nogle har sider fyldt med regibemærkninger, og andre er nærmest kun replikker, det er en vidunderlig indsigt i tankerne bag en historie, når man kan læse præcis, hvordan forfatteren forestiller sig at scenen skal være sat og hvorfor.


Har i nogensinde læst dramaer, og hvis ja hvilke?

mandag den 9. september 2013

Gemte og glemte skatte #7



Loppemarkeder med billige bøger er altid helt fantastiske, disse to eksemplarer er begge lidt slidte, men kostede kun en femmer stykket. Nogle gange er det også lige meget, at en bog er brugt, det viser jo bare, at den er blevet elsket og læst før. Disse to er begge på engelsk, jeg er altid draget mest til engelske bøger, specielt fordi der ikke er så mange af dem på loppemarkeder, og de, der er, er ofte ret gode (f.eks. diverse klassikere).

"Selected Tales", af Edgar Allan Poe fra Penguin Classics, blev jeg nødt til at eje, da jeg faldt over den til et loppemarked. Jeg har ikke læst så meget af Poe, men han dukker altid op; i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet har jeg læst hans noveller, og jeg har altid været fascineret af hans dystre univers. Jeg kan stadig huske, da vi skulle se små film, der var inspireret af hans historier i engelsk i folkeskolen, og jeg synes, at de var uhyggelige. Det er altid de film, jeg tænker på, når jeg ser på tekster af Poe. Jeg glæder mig til at fordybe mig i disse udvalgte historier, og håber ikke jeg bliver ligeså skræmt som i folkeskolen...

"The Experience of the American Woman", ed. Barbara H. Solomon er en samling af noveller og historier om kvinder af en lang række fantastiske forfattere deriblandt Ernest Hemingway, John Updike og John Steinbeck. Jeg er meget fascineret af bøger, hvor man har samlet en masse forskellige tekster med udgangspunkt i det samme emne, og dette emne lyder rigtig interessant. Sådanne bøger giver altid forskellige indgange til et spændende emne og giver samtidig mulighed for at læse tekster af en masse forskellige forfattere. Ofte har jeg fået øjnene op for en bestemt forfatter ved at læse bøger som denne, hvor der er bidrag ikke bare fra mange forskellige personer men også fra en lang periode.

lørdag den 7. september 2013

Currently reading #9


 
I dag har jeg hygget mig med nummer to i Hunger Games trilogien; "Catching Fire" af Suzanne Collins, jeg blev færdig med den første bog i Hunger Games trilogien i torsdags, og begyndte på toeren i går. Jeg må sige, at jeg er "hooked". Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville blive så glad for den første bog, men den imponerede mig virkelig, den var så utrolig spændende, og nu er jeg godt i gang med nummer to, som også virker rigtig god. Det er lang tid siden, at jeg har læst en bog, hvor jeg ikke kunne lægge den fra mig, men det er det, jeg oplever med Suzanne Collins' bøger. Og jeg er så glad for, at mange har anbefalet mig at læse dem, selvom jeg var lidt skeptisk, for de er altså gode! Jeg kan slet ikke vente med at færdiggøre den her og læse den sidste!
 
Hvad er I i gang med at læse?

fredag den 6. september 2013

Sommerferielæsningen går på hæld



I begyndelsen af sommerferien satte jeg mig et mål; jeg ville læse en stor stak bøger! Jeg havde ikke et bestemt antal i tankerne, men jeg havde dog nogle bøger, som jeg rigtig gerne ville læse; de der bøger som længe har stået i bogreolen, uden man har taget sig sammen til at få taget dem ned fra hylden.
I går satte jeg mig ned for at gøre status, jeg skrev alle læste titler ned og talte dem; 21 bøger er det blevet til, og jeg må sige det er mere, end jeg havde forventet, normalt får jeg læst måske 5 bøger i ferien, for selvom jeg læser meget, er ferien dog også ofte afsat til ture med familien og venner, og jeg får aldrig læst helt så meget, som jeg gerne vil, men i år lykkedes det mig endelig at få læst en masse.
 
Jeg har forsøgt at læse en masse forskelligt; nyt, gammelt, klassikere, biografier og dramaer (som min mor sagde da hun så stakken: Old, new, borrowed and blue). Og når jeg ser på bunken af bøger, er jeg bare rigtig glad for, at jeg har fået dem læst; jeg kan strege dem af min uendelige og uoverskuelige "to read" liste og glæde mig over nye oplevelser. Jeg har nydt at begrave mig i bøger, sidde i solen med en bog i skødet og en skål jordbær på bordet, det har været en dejlig sommer med masser af god litteratur og dejligt vejr. Jeg har rejst til fantastiske riger med Roverandom, faret vild i Borges' labyrinter, opklaret forbrydelser med Cormoran Strike, grædt sammen med Jane Eyre og genlevet et magisk eventyr sammen med Harry, Ron og Hermione.
 
Nu befinder jeg mig atter midt i lektier og studieopstart, og sommeren er næsten gået på hæld, sommerferien er i hvert fald. Men det har nu været en dejlig sommer!

Sommerferiens læste bøger:
 
"Pigen fra Auschwitz", af Morten Vestergaard
"The Casual Vacancy", af J.K. Rowling
"Dracula", af Bram Stoker
"Fiktioner", af Jorge Luis Borges
"Roverandom", af J.R.R. Tolkien
"Small Man in a Box", af Rob Brydon
"Jane Eyre", af Charlotte Brontë
"Always Looking Up", af Michael J. Fox
"Clara Raphael Tolv Breve", af Mathilde Fibiger
"Our Boys", af Jonathan Lewis
"Gud Taler Ud", af Jens Blendstrup
"The Liar", af Stephen Fry
"The Cuckoo's Calling", af Robert Galbraith
"Private Lives", af Noël Coward
"The Fault in Our Stars", af John Green
"The Virgin Suicides", af Jeffrey Eugenides
"Jordemoderen fra Hope River", af Patricia Harman
"Harry Potter and the Philosopher's Stone", af J.K. Rowling
"The New York Trilogy", af Paul Auster
"Medea", af  Euripides
"Much ado about Nothing", af William Shakespeare
 

torsdag den 5. september 2013

Nye bøger til bogreolen #2


Et lille kig hos Arnold Busck resulterede i et par bøger mere til min reol. De har lækre 50% på bogudsalgsresterne, så jeg brugte kun 34 kroner på disse to bøger. Jeg har ikke læst Pamuk, men har fået ham anbefalet af flere, og bogen af Merete Pryds Helle kostede kun 10 kroner, så den røg også lige med.

Jeg købte:
 
"Andre Farver: Essays og en fortælling", af Orhan Pamuk, fra forlaget Gyldendal
"Hej Menneske", af Merete Pryds Helle, fra forlaget Lindhardt og Ringhof



onsdag den 4. september 2013

The Virgin Suicides, af Jeffrey Eugenides


"The Virgin Suicides", af Jeffrey Eugenides, udgivet i 2011 (org. udg. 1993), forlaget Bloomsbury, 3/5 stjerner

Fem søstre begår selvmord, og deres valg præger drengene i deres nabolag i stor grad. Det er disse drenge, der mange år senere, ser tilbage på tiden, hvor Lisbon søstrene færdedes i deres samfund. Cecilia dør først, en handling der sender chokbølger gennem samfundet, hendes søstre  Therese, Bonnie, Mary og Lux holdes indespærret i hjemmet hos deres mor og far, alt smuldrer langsomt; huset og personerne i det. Fortællerne beskriver deres oplevelser med søstrene, og de fem piger udforskes og beskrives gennem disse mænds syn på dem, og interviews de har foretaget efter pigernes død, samtidig med de nærmest tilbeder relikvier samlet sammen fra Lisbonhjemmet; en BH eller et lille billede.

Euginides sprog er medrivende og detaljeret. Synsvinklen resulterer i en roman, der er fyldt af mystik, og indimellem er den nærmest surrealistisk. Det er historien om fem pigers selvmord, selvmord som man, som læser, næsten kan gennemskue grundlaget for, men alligevel er motivet lige udenfor rækkevidde. Dette afspejler til perfektion, hvordan fortælleren/fortællerne må have det efter deres egen efterforskning.
 
"Our own knowledge of Cecilia kept growing after her death, too, with the same unnatural persistence. Though she had spoken only rarely and had had no real friends, everybody possessed his own vivid memories of Cecilia."
 
Det er gennem et spind af erindringer, der for længst er blevet hyldet i alderens glemsel, at læseren lærer Lisbon søstrene at kende, og det er ikke pigerne, som de i virkeligheden var, der er vigtigt i denne roman, men i stedet hvordan de bliver husket, og hvordan de blev iagttaget af drengene fra deres barndom. De er ligeså uopnåelige for læseren, som de var for drengene i deres nabolag. De bliver både i livet og i døden mere og mere til genfærd, piger der i livet ikke får lov til at leve, og som i døden igen og igen genoplives af drengenes minder og drømme.

En roman som jeg aldrig rigtig blev klog på, passager elskede jeg, mens andre efterlod mig med en tom fornemmelse og en længsel efter at vide mere. Engang skal romanen genlæses, for jeg står tilbage med en følelse af at have overset et eller andet vigtigt, romanen er god, men alligevel tabte den mig hen af vejen, for til slut at fange mig igen, i en makaber og skræmmende afslutning.

mandag den 2. september 2013

Nye bøger til bogreolen #1


 
I dag har jeg været til introduktionsmøde på kandidatstudiet i Litteraturvidenskab, så nu er sommerferien endelig slut. Studiestart bringer altid en masse bogindkøb med sig. Jeg glæder mig altid sådan til at se, hvilke bøger jeg skal have anskaffet mig, for ofte gemmer der sig skatte, som jeg altid gerne har villet læse, men som jeg aldrig har fået begyndt på. Ofte skal der dog bruges mange penge på bøger, som man egentlig ikke rigtig synes godt om, men på dette semester skal jeg hovedsageligt bruge penge på romaner, hvilket jeg synes rigtig godt om. I dag havde jeg dette semesters første besøg i Studenter Boghandlen på SDU, og jeg fik købt tre romaner, som jeg skal læse i et fag, der handler om stedets betydning i litteraturen, et fag som jeg glæder mig helt vildt til. Det blev til 480 kroner. Jeg mangler stadig at købe kompendier og én roman.
På vejen hjem, slog jeg lige forbi Kolding Bibliotek, de har altid udsalg af deres kasserede bøger, og jeg fandt fire, som jeg blev nødt til at have med hjem. De fire bøger kostede 10 kroner stykket. Jeg er specielt glad for "Slottet" af Kafka og "Kierkegaard pseudonymitet"; sidstnævnte fordi den var en del af en udstilling, jeg lavede om Kierkegaard, da jeg var i praktik på biblioteket, og jeg elsker simpelthen forsiden.

Jeg købte:
 
Til studiet:
"The Waves", af Virginia Woolf
"Kortet og Landskabet", af Michel Houellebecq
"Livet en brugsanvisning", af Georges Perec
 
Fra biblioteket:
"Slottet", af Franz Kafka
"Heksen fra Portobello", af Paolo Coelho
"Øjeblik og tavshed - Søren Kierkegaard", af Bo Kampmann Walther
"Kierkegaard Pseudonymitet"
 

søndag den 1. september 2013

Currently reading #8


 
 
I starten af sommerferien lavede jeg 3 indlæg her på bloggen om bøger, jeg gerne ville læse i løbet af sommerferien (her, her og her). Dengang regnede jeg ikke med, at jeg ville nå dem alle sammen, men da jeg i denne uge stod og manglede en ny bog at læse, kom jeg i tanke om, at jeg kun manglede en ud af de seks bøger, jeg havde fundet frem. Det er "The New York Trilogy" af Paul Auster, en bog jeg ikke rigtig kendte til, inden jeg havde et valgfag på uni, som hed "Middelalder og Modernitet", her læste vi bøger som "Don Quixote" af Cervantes, "Gargantua" af Rabelais og "Rosens Navn" af Umberto Eco, men min underviser nævnte dengang Austers bog, da den havde meget tilfælles med bøger som "Rosens Navn". Austers roman trækker nemlig utrolig meget på forskellig litteratur og har rigtig mange sjove henvisninger til f.eks. "Don Quixote"; hovedpersonen i den første del hedder Daniel Quinn, og han har altså de samme initialer som Quixote. Jeg har derfor for lang tid siden købt bogen, fordi min underviser havde talt om den i ret rosende toner. Og nu er jeg så i gang med den. På mange måder minder den mig om Jorge Luis Borges' forfatterskab, der er masser af litterære henvisninger, og mange snørklede forviklinger og forvirringer, personer er ikke dem, de tror de er, og alt er ikke, hvad det synes. Bogen er delt op i tre historier "City of Glass", "Ghosts" og "The Locked Room", jeg er nu kommet til den sidste historie, og jeg synes bogen har været rigtig spændende indtil videre, så jeg glæder mig til at læse den færdig, jeg skal have den læst færdig inden i morgen, for der starter jeg atter i skole, og da den er en del af mit sommerferieprojekt, vil jeg altså have den læst færdig, inden sommerferien slutter.