Jeg har altid haft perioder, hvor læsningen er blevet forsømt, og hvor jeg af forskellige årsager ikke har åbnet en bog i over en måned, hvor læselysten har været på et minimum, og hvor ulæste bøger synes at tårne sig op. Det påvirker mig altid rigtig meget, når jeg ikke får læst ligeså meget som jeg normalt gør, for når man plejer at læse flere bøger om ugen, mangler der pludselig noget, når læsningen går i stå.
Netop en af disse ørkenvandringer gennemgik jeg i januar og februar. Jeg havde masser af ulæste bøger på hylden, men ingen tiltalte mig - i hvert fald ikke sådan rigtigt. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvordan jeg hurtigt kan rive mig fri fra de perioder, hvor læselysten bare ikke rigtig er der. Nogle gange har jeg brugt drama-genren, da det altid er små hurtigt læste historier. Denne gang blev det dog noget lidt uventet, der endelig fik mig i gang med læsningen igen.
Jeg var i London midt i februar, og jeg stod i Waterstones' store flagskib på Piccadilly. Selv efter utallige besøg, bliver jeg stadig helt overvældet over den enorme mængde af bøger, der befinder sig på disse seks etager i centrum af London. Imens jeg stod foran reolen med "Fiction M" faldt mit blik på "On Chesil Beach", af Ian McEwan. Det slog mig pludseligt, hvor lang tid jeg egentlig havde ønsket at læse netop denne roman. McEwans "Atonement" er en af mine absolutte yndlingsbøger, ja hvis ikke endda min yndlingsroman, og jeg har da også læst flere andre af McEwans bøger, men aldrig lige den, der nu stod på hylden foran mig i Waterstones. Jeg købte den med hjem, og min tanke var egentlig, at hvis jeg ikke var alt for træt i løbet af min nats ventetid i lufthavnen, kunne jeg jo begynde at læse den der.
Faktisk endte det med, at jeg slugte den lille roman sidst på natten og først på morgenen, først i lufthavnen og derefter på flyet på vej mod Billund. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen,og selvom jeg havde været på benene i over 24 timer, var det intet problem at koncentrere sig om denne lille smukt skrevne roman.
Så denne gang skulle det altså blive en smuttur til London med bogshopping, der endte min læsetørke og endda med forfatteren bag min yndlings roman.
Oplever I også af og til, at læselysten udebliver, og hvordan kommer I så i gang med læsningen igen?
