Sådan opfinder man en pige, af Caitlin Moran

"Sådan opfinder man en pige", af Caitlin Moran, (org. titel How to Build a Girl), udgivet i 2015 (org. udg. 2014), Forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Gyldendal)

Det er 1990erne, Johanna er 14, hun er tyk, upopulær, fattig, og hun beslutter sig for at genopfinde sig selv. Johannas far er en musiker, der aldrig har fået opfyldt drømmen om at leve af musikken, istedet lever familien, der består af far, mor og fem børn, nu af understøttelse. Snart er Johanna 16 og ikke længere Johanna, hun forvandler sig til Dolly Wilde, en nådesløs musikanmelder i London, der lever det vilde liv, men opfindelsen af en pige har også konsekvenser.

 

"Jeg elsker Dolly Wilde. Hun er mit nye kæledyr. Hun er de tidlige 90'eres prototype på Tamagotchien. Jeg er min egen usynlige ven. På mange måder er det den bedste og sundeste hobby, jeg kunne finde lige nu: mig. Jeg vil nu tage mit slidte hylster og opgradere mig selv."

 

Caitlin Moran har skrevet en roman om ungdom. Dette er en roman ikke bare om at opfinde sig selv, men om af finde sig selv. Johanna er upopulær, alt hun drømmer om er at få sit første kys og miste sin mødom. Opfindelsen af Dolly Wilde giver hende muligheden for at blive en anden, for at opfinde en helt ny fortid, og derved får hun muligheden for at skabe en ny og bedre fremtid. Undervejs finder hun dog ud af, at det vilde liv måske ikke er det bedste i længden.

 

"Sådan opfinder man en pige" overraskede mig, jeg har hørt meget om Caitlin Moran, men har ikke beskæftiget mig meget med hende, men denne roman blæste mig bagover. Den portrætterer på skønneste vis, hvordan det er at vokse op som pige, og hvordan usikkerheden i teenageårene er hård og brutal, og at det ikke er nemt at slippe væk fra sin egen usikkerhed. Når Johanna f.eks. kommer til at lade sig selv skinne igennem i Dolly, da hun skriver en fan-agtig anmeldelse af hendes største idol, John Kite, opdager hun hurtigt, at for at kunne være Dolly, må hun være nådesløs i sine artikler. Dolly bevæger sig i en musikverden præget af mænd, og snart lader hun dem præge hende.

 

"Sandheden er, at når man er meget fattig, bider elleve procent ind i selve tilværelsens knoglemarv. Elleve procent mindre betyder, at man skal vælge mellem elektricitet og mad - elektricitet og mad, der allerede er rationeret og en kilde til frustration. Elleve procent er ikke særlig meget - men når man er meget fattig, kan det være selve overlevelsens fundament. Og når man står på så meget mindre, end man gjorde før, er man ustabil. Der er risiko for at falde."

 

Dolly Wilde er vild, hun drikker, har sex med hvem som helst, tager stoffer og går klædt i sort tøj og høj hat. Dette er en sjov, ærlig og rå fortælling om at vokse op og genopfinde sig selv. Samtidig er det en historie om venskab, fattigdom og kærlighed, når Dolly/Johanna f.eks. taler hele natten med John Kite eller deler sine hemmeligheder med broderen Krissi. Og Dolly bliver nødt til at hjælpe familien med penge, da de ikke har penge nok til mad. Denne roman er en fortælling om en usikker pige fra de lavere samfundslag, der for enhver pris vil løftes op i samfundet.

 

Caitlin Moran har skrevet en utrolig sjov og rammende roman. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle forvente, da jeg begyndte, men jeg blev hurtigt overbevist. Romanen viser råt for uforsødet en teenagepiges liv, og hvordan man skal passe på med at opfinde en helt ny personlighed i stedet for bare at finde sin egen.

Forskellen på mænd og kvinder er ... 100 gymnastikposer, af Thomas Skov

 

"Forskellen på mænd og kvinder er ... 100 gymnastikposer", af Thomas Skov, udgivet 2015, forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Thomas Skov skriver i denne samling af klummer om forskellen på mænd og kvinder - og der er mange, specielt når en mand og en kvinde lever sammen. En del af klummerne har været udgivet i Woman, og her følger man Thomas Skov og hans kæreste (og senere kone) Emilie Gershøj Gaardsvig Bruhn. Bogen byder også på en så fin indledning af Emilie Bruhn og morsomme illustrationer af Christian Anker Nielsen.

 

Jeg læste denne bog på ca. halvanden time i solen i haven (hvilket resulterede i, at mine meget hvide ben blev meget solbrændte, men det skal jo ikke ligge Thomas Skov til last!). Selvom Thomas Skov skriver i introduktionen, at man ikke behøver at skynde sig igennem bogen, læste jeg den dog stort set i et hug. Den er fyldt med fantastiske iagttagelser over forskellen mellem mænd og kvinder, det er utrolig morsom læsning, fordi Thomas Skov gang på gang rammer plet med sine iagttagelser.

 

"Helt konkret betyder den her sygdom, som hedder 'Teenagepigeørebetændelse', at når jeg serverer et stykke med musik for mine øregange, så hører jeg Christopher eller Medina eller Burhan G eller noget andet, der ikke forventes af en voksen mand. Er jeg flov over, at jeg har den her lidelse? Ja. Men kun når jeg taler med andre. For lige så snart der ikke er nogen, der kigger, så elsker jeg at sætte Rasmus Seebach på og synge hans tekster højt inde i hovedet på mig selv. Jeg er stadig imponeret over, hvor mange af hans tekster jeg kan udenad."

 

Thomas Skov skriver om tomatsovsblindhed, om at have en teenagepiges musiksmag (som mand), at have utrolig dårlig mode-dømmekraft på ferier, kærestevitser, at tale kækt til butiksassistenten hjemme i Jylland og at bruge 2.500 kroner på gule gymnastikposer med eget ansigt på. Denne bog er skøn, fordi man kan nikke genkendende til stort set alt i den (måske lige undtagen gynastikposerne). Jeg har altid været imponeret over personer (og komikere), som kan finde frem til de der små hverdagsting, som vi alle oplever, og skrive eller tale om det, så det bliver sjovt, så man sidder tilbage og tænker "Ja det er da præcist sådan det er", og så kan man grine lidt af sig selv. Og det er netop det Thomas Skov formår med denne samling af klummer, man sidder gang på gang og griner både af Thomas' egne oplevelser men også af sig selv.

 

Denne bog er skrevet med kærlighed, det understreger Emilie Bruhn i sin skønne indledning til bogen, som er en fin lille kærlighedserklæring og samtidig en lille indrømmelse af, at det da er lidt underligt, når ens kæreste udstiller små private ting fra ens hverdag. Den samme kærlighed er at spore igennem hele bogen, når Thomas Skov gang på gang skriver om små underligheder ved både sin kæreste/kone, sig selv og mennesker generelt.

 

 "Du skal allerede i en tidlig alder interessere dig for våben og fodbold, og så skal du gerne have blandet blod med dine venner, inden du bli'r konfirmeret. Hvis du falder og slår dig, så siger alle til dig: "Rigtige drenge skal have sår på knæerne." Og det kan godt være, at rigtige drenge skal have det, men det gør altså skide ondt at slå sig. Så vil jeg hellere IKKE være en rigtig dreng. Pinocchio aner ikke, hvor godt han har det."

 

"Forskellen på mænd og kvinder er ... 100 gymnastikposer" af Thomas Skov er fantastisk hyggelig og morsom læsning, man kan læse 1, 2 eller alle klummer på én gang, for de er alle skønne og hurtigt læst. Denne bog byder på præcis det, som man forventer, når man ser titlen, en sjov bog om mænd og kvinder, som enhver kan lære lidt af også hvis det bare er at grine lidt af sig selv.