torsdag den 21. maj 2015

Bleeding Love på Fredericia Teater

 
Instrueret af: Noah Himmelstein. Skrevet af: Jason Schafer, Arthur Bacon og Harris Doran. Medvirkende: Thomas Jensen, Lena Bakken Høyem, Lars Mølsted, Katrine Nørgaard, Kim Leprévost og Maria Skuladottir.  5/5 stjerner
 
 
I en postapokalyptisk verden, hvor snefnug konstant falder ned fra en mørk og ildevarslende himmel, bor Bronwyn sammen med sin grandtante, Madame Floy. Bronwyn er en ung pige, der spiller cello mest af alt, fordi hendes grandtante var et vidunderbarn, der mestrede musikken. Bronwyn har været spærret inde i 13 år, men kigger konstant ud af vinduet, hvor hun drømmer om en verden udenfor. Og snart længes hun efter kærligheden. Florian bor med sin far, viceværten, i samme bygning, han har mistet sin mor, og hans far er besat af at rengøre sit gevær, imens han bevogter bygningen for lømler, bøller og forhutlede vrag. Fra sin plads ved vinduet ser Bronwyn to af de personer, som viceværten for alt i verden forsøger at holde ude af bygningen; Den vilde narkoman Lolli og hendes undertrykte kæreste Hundni. Bronwyns møde med Hundni bliver dog starten på noget nyt, og sammen søger de efter en enkelt ægte og helt rød rose. Bleeding Love fortæller en historie om kærlighed på godt og ondt, om hvordan kærlighed kan spire selv på de koldeste steder. Spørgsmålet er, om lyset, varmen og kærligheden kan trænge ind i de kolde hjerter, og om sommeren kan vende tilbage til det sneklædte landskab.
 
Bleeding Love er en smuk og mørk musical, der beskæftiger sig med mennesker, der lever i en verden langt fra vores, en verden hvor blomster og planter ikke længere eksisterer, en ildevarslende fremtidsvision. Den røde rose bliver symbolet på en jagt efter kærlighed og et bedre liv. Det samme bliver musikken, når Bronwyn spiller cello for både blomster og Hundni.
Tre kvinder og tre mænd på scenen. Først de tre kvinder: Lena Bakken Høyem gør det så fint som Bronwyn, når hun med sin klokkeklare stemme udtrykker drømme om verdenen på den anden side af døren og hendes søgen efter kærlighed. Maria Skuladottir er som altid skøn; en fuldstændig vanvittig og utrolig morsom præstation som den stærkt medicinerede Madame Floy, der med sin konstante flakken ind og ud af bevidsthed fortæller både vidt og bredt, bl.a. om sin elsker Sergei. Og så smider hun om sig med franske gloser, jeg morede mig specielt over "Je suis fromage". Den sidste kvinde på scenen er Katrine Nørgaard, der spiller Lolli. Lolli er et narkovrag en vild kvinde, der ikke overlader meget til fantasien. Nørgaard gør det fantastisk med en rå og cool vokal.
Og så de tre mænd: Thomas Jensen blæste mig fuldstændig bagover som Hundni. Hold da op en præstation, en sublim blanding af rockmusiker og musicalsanger. Han synger om netop det, som titlen på musicalen lægger op til: Bleeding Love. Og han gør det til absolut perfektion! Når han står med bukserne om anklerne og synger hjertet ud: Thomas Jensen synger næsten bogstavelig talt røven ud af bukserne! Kim Leprévost giver en noget mere anonym præstation som viceværten, en mand der har hele sit fokus på sine våben efter tabet af sin hustru. Og så endelig Lars Mølsted, som man aldrig kan andet end rose til skyerne, selvom denne rolle ikke er en af hans største, er hans portræt af den autistiske Florian helt perfekt, hans mimik, kropsprog og sang er som altid lige i skabet.
 
Bleeding Love er en af de bedste musicals, jeg har set på Fredericia Teater, selvom det efterhånden er svært at vælge en favorit mellem det væld af fantastiske forestillinger, teatret efterhånden har præsteret. Denne forestilling er fyldt med fantastisk velsungne melodier og smukke harmonier, og så er scenen og kostumerne bare utrolig smukke! Den er sjov, mørk og hjerteskærende.
 
Bleeding Love kan ses på Fredericia Teater frem til lørdag d. 23. maj - Se den!
 
Billederne er taget  fra Fredericia Teaters hjemmeside og fotograferet af Søren Malmose

mandag den 11. maj 2015

Penguins Little Black Classics


Sidst jeg var i London, kom der en del bøger med mig hjem, de var dog ikke særlig store, og de kostede heller ikke særlig meget.

Penguin har i forbindelse med deres 80 års jubilæum udgivet 80 små sorte bøger, der alle koster 80 pence stykket. De små fine bøger byder på et væld af historier fra nogle af verdens bedste og mest kendte forfattere. Nogle historier er velkendte som f.eks. "The Tell-Tale Heart" af Edgar Allan Poe eller "The Tinder Box" (Den lille pige med svovlstikkerne), af H. C. Andersen. Andre af bøgernes tekster er mere ukendte, mens forfatteren dog har en stor plads i litteraturhistorien. Her kan f.eks. nævnes "The Beautifull Cassandra", af Jane Austen eller "The Night is darkening round me", af Emily Brontë. Selvom mange af teksterne er skrevet i det 19. århundrede, er der tekster repræsenteret helt tilbage til det antikke Grækenland. 
 
Da jeg stod foran hylderne fyldt til randen med de mange sorte og hvide bøger, vidste jeg knap nok, hvilke jeg skulle vælge. Bunken i min favn voksede mere og mere, og til sidst stod jeg med 23 små fine bøger. Vi var flere, der stod og udvalgte de titler, vi allerhelst ville have med hjem, og der opstod et helt lille fællesskab mellem fremmede læsere foran reolerne, hvor vi grinte lidt af hinanden for at købe mange bøger på én gang. Jeg ville rigtig gerne have alle 80 stående på mine hylder, men jeg havde ikke plads i tasken, og faktisk havde Waterstones heller ikke alle bøgerne hjemme, nogle blev åbenbart revet væk, så snart de var i butikken. Jeg fik dog nogle af de bøger, jeg ønskede mig mest: Poe, Austen, Brontë, Keats og Hardy.
 
Penguin har valgt en forrygende måde at fejre 80-års jubilæet på, en lille kompakt klassikerserie med små skønne tekster til kun 8 kroner stykket. Indpakningen med det klassiske Penguin-look i sort er prikken over i'et. Jeg håber, at jeg får fat i de resterende 57 små sorte bøger, så serien af de fine bøger kan blive komplet.

Har I købt nogle af Penguins Little Black Classics? Og hvilke har I valgt? 


søndag den 3. maj 2015

Tæskeholdet banker på, af Jennifer Egan


"Tæskeholdet banker på", af Jennifer Egan (org. titel. A Visit from the Goon Squad), udgivet 2013 (org. udg. 2010), Forlaget Klim, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Forlaget Klim)

Bennie Salazar har været med under punkrockens storhedstid i Californien, han bliver stjerneproducer, men alderen tynger. Han spiser guldflager, der skal holde potensen oppe, mens hans greb i musikverdenen synes at løsne sig. Sasha arbejder for Salazar, hun er kleptoman og ved ikke, hvorfor hun stjæler. Selvom Bennie og Sasha ikke kender hinandens fortid, og heller ikke kommer til at kende hinandens fremtid, så er det netop, hvad læseren kommer til i et smukt net af historier, der fletter sig ind og ud af hinanden. Personer svæver fra kapitel til kapitel, fra historie til historie, og finder vej til hinandens livsbaner. Dette er en fortælling om livet med den musikalske verden som sin scene.

Jennifer Egan modtog i 2011 Pulitzerprisen for "Tæskeholdet banker på", og det er ikke svært at se hvorfor. Bogen er smukt skrevet, og den lader læseren rejse frit og ubesværet i både tid og rum, når man på skift følger persongalleriets skæbner. Venner, kærester, børn og kolleger forbindes på kryds og tværs, og bekendtskaber formes på tværs af vennegrupper, forhold og arbejdspladser. Romanen er en samling af historier, der nærmest fungerer som små selvstændige noveller.
 
"Hun vendte sig mod ham, nu alvorlig. "Det kommer ikke til at ske, Bennie," sagde hun. "Vi har brug for hinanden." De så på hinanden i det svage lys. De fine knogler i Sashas ansigt var let fregnede - det var en piges ansigt, men hun var holdt op med at være en pige, mens han kiggede væk. Sasha lænede sig frem og kyssede Bennie på kinden: et ærbart kys, et kys mellem bror og søster, mor og søn, men Bennie mærkede hendes bløde hud, hendes åndes varme bevægelse. Så var hun ude af bilen."
 
Læseren tages med på en rejse, der byder på spænding, humor og sørgelige skæbner. Hver eneste karakter portrætteres med en dybde, der virkelig drager læseren længere og længere ind i historien. Der er personer, man hader, elsker og føler med. Romanen byder på et stort persongalleri, hvor man blandt andet kan møde: Lou musikproducent og kvindebedårer, Jocelyn en ung pige, der forelsker sig hovedkulds i den ældre Lou. Skuespillerinden Kitty, der blandes ind i et farligt spil med en magtsyg diktator, fordi Dolly, en dygtig pressekonsulent skal bruge et kønt og kendt ansigt. Sashas ven Bobby, der i en rus af stoffer må finde frem til, hvad han virkelig ønsker med sit liv. Og pigen Alison, der skriver sin dagbog i diagrammer i Excel. Det som alle karaktererne i virkeligheden kæmper med er livet, og hvordan man skal leve det.
 
"Du er trådt ind i en tilstand af prikkende, maveagtig lykke, der føles, som du som barn håbede det ville føles at være voksen: en tåge af manglende orientering, befrielse fra den monotone summen af måltider og lektier og kirke [...]"
 
Jennifer Egan har på fineste vis formået at skrive en roman, der behandler hele livet, fra barndommen og ungdommen til alderdommen, de vilde år og konsekvenserne deraf, ambitioner og hvad der sker, når der både er højt at flyve men bestemt også dybt at falde. Punkrocken, showbusiness, safari, diktatorer, stoffer, ungdomsoprør og en drøm om at leve af musikken er alt sammen noget, der optræder i "Tæskeholdet banker på". Egan er vidt omkring, men det der binder romanen sammen, er den nærhed, som der samtidig er, når man læser om personerne. Ingen bliver tabt på gulvet, hele persongalleriet får lov til at udfolde sig for læseren.
 
"Tæskeholdet banker på" er en gennemført og flot roman, den byder på et persongalleri, der ikke bare er stort, men som er vedkommende. Jennifer Egan har skrevet et lille mesterværk af en roman, hvor man på sidste side kun ønsker, at man kunne læse videre om de mange personer, at man kunne få lidt mere at vide end de brudstykker af livet, som man har læst. Bekendtskaber kommer og går, og vi væver os alle ind og ud af andres liv på kryds og tværs. Jennifer Egan formår at fange præcis dette; hvordan vi alle er forbundne gennem vores fortid, nutid og fremtid.