"Gud taler ud", af Jens Blendstrup, udgivet i 2011 (org. udg. 2004), forlaget Samleren, 3,5/5 stjerner
"Gud taler ud" er en søns portræt af sin far. Bogen er sammensat af en masse små tekster, der hver især er en lille historie eller en anekdote, de foregår over 25 år, fra familien Blendstrup flytter til Riiskov, til faderen dør af kræft. Det er historien om en mand, der aldrig bliver omtalt som andet en "Gud", og han er da også Gud i sin egen lille verden, han drikker, ryger og skænder på familien. Gerd Lillian Guds svenske kone og mor til hans fire sønner må forsøge at holde styr på familien og specielt sin mand, men hendes rengøringsvanvid og "angstsvensk" giver et billede af en kvinde, der lever ligeså meget i frygt for Gud, som læseren gør, for man er på en gang fascineret af denne underlige mand og skræmt over hans udbrud. Og måske er Gerd Lillian i virkeligheden ikke skræmt af Gud, men bare besat af tanken om at alt skal ånde fred og idyl i familien.
Jens Blendstrup er sjov; hans tekst er på én gang utrolig morsom og skræmmende, for det er med en humoristisk afstand, at han fortæller om sin faders alkoholmisbrug og, for at sige det mildt, dårlige behandling af sine medmennesker. Gud kan være god, men han kan sandelig også være ond og hævngerrig, men familien affinder sig med denne ustabile mand, der, når han efter at have drukket tæt en hel weekend, er på dødens rand, da tømmermændene sætter ind, han lider af alt fra helvedesild på næsen til meget sure opstød.
"Danmark har tabt 1-3 til Sverige. Og Gud har låst Gerd Lillian inde i redskabsskuret. Det er hendes skyld."Jeg knækker min karakterskala for denne roman, for selvom jeg synes, at den er rigtig velskrevet, mangler den bare et eller andet, jeg blev ikke helt draget ind i dens verden, og jeg var irriteret over fortællerens gudedyrkelse af denne underlige faderfigur.
"Gud taler ud" er den morsomme historie om en familie, der måske ikke er helt så normal, som de selv mener. Men den morsomme fortællestil har en konstant underliggende alvorlig tone; En sjov og hurtig læst bog om en far, der dyrkes af sin søn. En historie om en mand med store armbevægelser og egne holdninger.
Jeg hørte ham engang læse højt af netop denne bog, og selv om han er en sjov mand med en skæv tilgang til verden, som jeg holder meget af, så tænkte jeg længe over, at han virkede alt for mærket til at kunne skrive en bog om sin far. At barndommen ikke var blevet bearbejdet nok til at kunne komme ned på papir. For som du selv skriver, så manglede der bare et eller andet. Jeg følte, at han brugte humor i en sådan grad, at han udelukkede både sig selv og læseren fra at kunne leve sig ind i hans ord og den barndom, som virkelig ikke har været rar. Og det var lidt ærgerligt.
SvarSletHar det på præcis samme måde! Jeg har også oplevet ham "live", da jeg gik i gymnasiet, var han ude hos os for at læse højt :)
SletJeg kunne slet ikke finde ud af, hvorfra jeg genkendte titlen, men kom endelig i tanker om, at jeg trak et udkast af den til min dansk-eksamen på HHX. Jeg fandt den ret speciel på grænsen til det underlige.
SvarSletTror dansklærere elsker Jens Blendstrup, vi havde i hvert fald flere tekster af ham i gymnasiet! Og ja den er ret underlig :)
Slet