Gemte og glemte skatte #12

 

For lang tid siden, ja faktisk var det engang sidste år, var der et kæmpe bogudsalg på SDU i Odense, jeg opdagede det ved et rent tilfælde, da vi havde undervisning i et lokale i nærheden. I pausen måtte vi i en lille flok skynde os hen for at se på de mange bøger. Det sjove ved dette bogudsalg var, at langt størstedelen af de mange brugte bøger kom fra akademikere, så der var fyldt med klassikere og gode teoribøger. Inde i hver bog var markeret med blyant en pris, nogle var lidt pebrede, mens andre bedst kunne betegnes som røverkøb. Bøgerne jeg fandt på dette fine lille bogudsalg, fik jeg af ukendte grunde aldrig vist frem her på bloggen, men jeg synes, det var nogle virkelig fine bøger, så nu optræder de altså lidt forsinket herinde, men det er jo det gode ved brugte bøger, dem kan man altid finde frem fra gemmerne.

Jeg er specielt glad for de to bøger af C.S. Lewis, som jeg synes er utrolig flotte og virkelig spændende, jeg har siden dengang skimmet lidt hist og her i dem, og de er rigtig interessante. Norton Anthology har jeg kun et enkelt andet bind af, det der omhandler den engelske romantik, og som jeg købte på mit første semester på Litteraturvidenskab. Disse to kostede ca. 20kr., og selvom de er slidte fejler indholdet jo ikke noget. Romaner og lyrik blev det også til, og faktisk købte jeg også et par bøger om Shakespeare, som ikke lige er kommet med på billedet, der var nemlig også en del bøger om drama, som jo ikke overraskende måtte med mig hjem. 

"The Good Soldier" af Ford Madox Ford købte jeg, fordi jeg havde hørt meget godt om forfatteren, og ikke langt tid inden havde jeg set "Parade's End" som er baseret på et andet værk af Ford. Coleridge måtte med mig hjem, fordi jeg aldrig rigtig har fået læst noget af ham; kun en smule hist og pist. Og så er den lille bog "A taste of Honey" af Delaney for forlaget Methuen et drama, jeg har flere i den samme serie, som jeg altid køber, hvis jeg falder over dem, der er både meget velkendte dramaer i den serie, men også stykker som jeg ikke kender. 

Jeg håber lidt at rende ind i et lignende bogudsalg igen, for det var virkelig sjovt at gå rundt blandt de mange borde og flyttekasser fyldt til randen med bøger i alle afskygninger. Forskellen mellem dette og så et almindeligt loppemarked var jo også, at der her var en masse bøger, der kunne være studierelevante, og altså ikke bare alt mulig populærlitteratur, som normalt er at finde på bogmarkeder. Det havde virkelig sin charme, at man næsten havde lyst til at købe halvdelen af bøgerne, fordi man enten kendte forfatternavnet fra en eller anden næsten glemt lektion, eller omhandlende spændende teorier. Og så er det jo altid dejligt, at kunne købe en stak bøger uden at ruinere sig selv.

Currently reading #17

 

En bog der i årevis har været at finde på min "to read" liste blev pludselig en del af et dejligt lille læseprojekt, da jeg sammen med Rikke og Stine aftalte at læse "Middlemarch" af George Eliot. Vi skulle begynde 1. april og læse den i eget tempo, jeg har indtil videre ikke fået læst så meget af den, som jeg ville, for en masse andre læseoplevelser er undervejs kommet i vejen for denne skønne roman. For skøn det er den! Indtil videre har jeg nydt hvert et øjeblik af den i alt 900 sider lange roman, som med et dejligt varieret persongalleri tager en med på en rejse rundt i landsbyen Middlemarch. Det er en hyggelig måde at læse på, når man sammen er blevet enig om en bog, og bagefter kan diskutere den lidt undervejs, og når vi alle er færdige, skal vi have os en god snak om den, og der har endda været snak om at se tv-serien. "Middlemarch" er en af de bøger, som jeg længe har haft et stort ønske om at læse, men jeg har bare ikke fået begyndt på den, så jeg er virkelig glad for dette fælles læseprojekt, så jeg endelig kan få romanen læst. Jeg glæder mig også allerede nu til at deltage i fælleslæsningen af "Moby Dick" af Herman Melville, som Rikke og Gitte står bag; endnu et virkelig spændende bogprojekt med en roman, som jeg længe har haft stående på den så ofte nævnte "to read" liste. Nu vil jeg dog placere mig i min læsekrog ved vinduet og nyde solen, der strømmer ind i stuen sammen med George Eliots dejlige "Middlemarch".

Hvad læser I i det skønne forår?



Shakespeare 450 år

 

I dag er det 450 år siden at William Shakespeare blev født. Shakespeares værker har en helt speciel plads i mit litterære hjerte. Hans dramaer ligger til grund for nogle af mine største læseoplevelser og nogle af mine største teateroplevelser. Hans ord har fået mig til at le og har set tårer flyde. Og hvor er det en fascinerende tanke, at en mand født for 450 år siden stadig er så aktuel; at hans ord, karakterer og historier har ligeså meget at sige om mennesker i dag, som da han levede. Min første rigtige oplevelse med Shakespeare var en læsning af "Hamlet" i gymnasiet og efterfølgende teatertur, hvor Thure Lindhardt spillede Hamlet, en flot produktion, der var starten på min store Shakespeare-teater-interesse. Siden dengang i 2007 har jeg forsøgt at se så meget Shakespeare som muligt, i 2009 genså jeg "Hamlet" denne gang på engelsk og med Jude Law i hovedrollen, min første teateroplevelse med Shakespeare på engelsk, en oplevelse der står klokkeklart i min erindring. Den forestilling blev fremført i slotsgården på Kronborg, hvor de engelske skuespillere spillede deres forestilling i en uge på en mørk og bar scene inde i midten af Kronborg; Hamlet var hjemme i sit Elsinore. I 2011 så jeg "Much ado about Nothing" med David Tennant og Catherine Tate og lærte en ny side af Shakespeare at kende, her var det en af Shakespeares komedier, der foldede sig ud for øjnene af mig, og mens der i Shakespeares tragedier også er masser af humor, var det alligevel en befriende oplevelse at se en af hans komedier, der var utrolig morsom. Jeg har siden set "Trold Tæmmes" en dansk forestilling, der moderniserede stykket, og som fungerede rigtig godt, og som også var utrolig morsom, "Richard III" også på dansk, som bare ikke formåede at fange mig, men som jeg siden læste synes er virkelig godt. Jeg vil gerne se mere Shakespeare, men samtidig har jeg måtte sande, at Shakespeare altså er bedst på originalsproget, og jeg håber, at jeg i fremtiden får mulighed for at se mange flere stykker. "Hamlet" ville jeg elske at se igen, og "Othello" står højt på listen af de stykker, jeg gerne vil se.

 

"To be, or not to be - that is the question; Whether 'tis nobler in the mind to suffer The slings and arrows of outrageous fortune Or to take arms against a sea of troubles And by opposing end them; to die: to sleep - No more, and by a sleep to say we end The heartache and the thousand natural shocks That flesh is heir to: 'tis a consummation Devoutly to be wished - to die: to sleep - To sleep, perchance to dream - ay, there's the rub," (Shakespeare, Hamlet)

 

Shakespeare står som forfatter til tre dramaer, der har været nogle af de største teateroplevelser jeg har haft, som allerede nævnt Jude Laws Hamlet, der beviste overfor mig, at det engelske sprog er det eneste rigtige for Shakespeares teaterstykker, Tom Hiddlestons Coriolanus, der gav mig kuldegysninger og hvis ekstreme afslutning efterlod mig med en galoperende hjerterytme, og endelig James McAvoys Macbeth hvor mit hjerte også slog hurtigere igennem den ene scene efter den anden, og hvor tårerne stod mig i øjnene. Shakespeares forfatterskab er det der har formået at røre mig allermest både på skrift og på scenen.

William Shakespeares ord er fantastiske, når de fremføres på en scene, men de har også en helt særlig kraft, når de bliver læst hjemme i sofaen. Hans dramaer kan være svære at forstå, men læses de i et ordentlig tempo og med et rimeligt kendskab til historien, er de fascinerende læsning. Der er så utrolig mange ordspil og spændende formuleringer, humor, død og drama, som man stadig kan le og græde over i dag. Og så er hans sonetter nogle af de smukkeste digte, jeg har læst. I dag er det 450 år siden han blev født, og overalt i England fejres dagen, og denne runde fødselsdag for en af de vigtigste forfatte, hvis ikke den mest betydningsfulde, forfatter i historien, måtte også være at finde her på bloggen. Jeg vil afslutte denne lille kommentar til Shakespeares 450års dag med en række billeder fra nogle af de Shakespeare produktioner, jeg har været så heldig at se, imens jeg fandt frem til disse billeder slog det mig, hvor vidt forskellige muligheder, der er, når Shakespeare sættes op, nogle moderniserer, mens andre beholder det gammeldags præg, og netop dette afspejler jo, hvordan Shakespeare kan fortolkes i det uendelig men stadig forbliver aktuel.

 

 Tom Hiddleton som Coriolanus (2013-2014)

 James McAvoy som Macbeth og Claire Foy som Lady Macbeth (2013)

 Jude Law som Hamlet (2009)

 Catherine Tate som Beatrice og Davide Tennant som Benedick i "Much ado about Nothing" (2011)

 Thure Lindhardt som Hamlet og Preben Kristensen som Claudius i "Hamlet" (2007)

David Tennant som Richard II (2013-2014)

Les Misérables på Aarhus Teater

5/5 stjerner
Les Misérables kan ses på Aarhus Teater indtil d. 24. maj

Aarhus Teater har i denne opsætning valgt at spille Les Misérables på dansk (titlerne på sangene er her anført på engelsk), og dette fungerer faktisk overaskende godt, teksterne er veloversat og sproget flyder. Les Misérables er en storladen musical, der har komprimeret Victor Hugos enorme roman til knap 3 timers sang, og selvom klicheerne flyver rundt, er det en musical, som man ikke kan andet end elske, og Aarhus Teaters opsætning er så velsunget, at tiden fløj af sted. Scenografien var rigtig flot, specielt barrikaden efter pausen var utrolig fint sat sammen og fungerede rigtig godt på scenen. Det samme gjaldt for de smukke guldrammer, som indrammede scenerne.

Hele ensemblet gjorde det rigtig flot, men tre imponerede mig mere end alle andre; Peter Jorde, Thomas Høj og Stig Rossen. Stig Rossen kender sin rolle ud og ind, og han skuffede bestemt ikke i det, der må beskrives som hans glansrolle (han har faktisk lige spillet rollen for 1.500 gang(!)). For mig blev Rossen dog overskygget af Peter Jorde, der, med sit portræt af politimanden Javert, formåede at give mig gåsehud, en virkelig nuanceret optræden og en fuldstændig fantastisk stemme, det er lang tid siden, at jeg har været så rørt over en musicaloptræden! Jordes fremføring af "Stars" var intet mindre end fantastisk! Også Thomas Høj som den unge Marius imponerede, han leverede en smuk udgave af "Empty Chairs at Empty Tables", hvor han lod følelserne få frit løb (endnu en gang gåsehud!). Ensemblet gjorde det også virkelig godt med bl.a. en flot fremførsel af "Do you hear the people sing". Mindre imponeret var jeg dog af Christina Elisabeth Mørkøre som Fantine, hun brændte hverken igennem med sin sang eller sit skuespil, hvilket var rigtig ærgerligt da Fantine jo har en af de mest ikoniske sange i musicalen. Det samme gjaldt Jenny Asterius Persson som Madame Thenardier, hun var stort set umulig at forstå, hvilket var virkelig ærgerligt, specielt fordi hun skulle spille op til en velspillende Anders Bircow som Thenardier. Bedre gik det dog for de to unge kvindelige solister Isabel Schwartzbach og Mercedesz Csampai som henholdsvis Cosette og Eponine, begge gjorde det rigtig godt med flotte klare stemmer. Også de helt unge på scenen; lille Cosette, Eponine og Gavroche var virkelig dygtige, specielt Gavroche (som Oliver Arndt de Thurah og Anton Pehn Lünell skiftes til at spille) var virkelig flot spillet.

Les Misérables på Aarhus Teater var en rørende og flot forestilling, en forestilling hvis styrker fik mig til at glemme dens svagheder. Ja der var et par utroligt dårlige parykker på et par af ensembleskuespillerne, og enkelte medlemmer af castet syntes desværre at være fejlcastet, men derfor er jeg stadig yderst imponeret af forestillingen, og jeg går stadig rundt og nynner Schönbergs fantastiske melodier. Et virkelig fint ensemble, der formåede at røre en og få publikum til at le, og med rutinerede Stig Rossen i front, der dog for mig blev overskygget af Thomas Høj og Peter Jorde, der gav nogle virkelige mindeværdige optrædener. Hvis du holder af musicals så se den!

Lena Mukhinas Dagbog, af Lena Mukhina

"Lena Mukhinas dagbog", af Lena Mukhina, udgivet i 2014 (org. udg. 2011), forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Lena Mukhina er en 16 årig pige, der under belejringen af Leningrad skriver dagbog om dagligdagen under krigen. Dagbogen strækker sig fra d. 22. maj 1941 til d. 25. maj 1942. Hun bor sammen med sin stedmor og kvinden Aka, og deres tilværelse bliver dårligere og dårligere, jo længere krigen står på, og snart er hun alene tilbage i lejligheden, hendes sult og længsel mod sikkerhed er allestedsnærværende, og mens Lena i begyndelsen af sine dagbogsskriverier fortæller om skole, ungdomsforelskelse og en mere eller mindre almindelig hverdag, tager dagbogen mere og mere form som en fortælling om, hvor svært det er at skaffe mad, og hvordan hvert øjeblik kan være skæbnesvangert.

 

"Hvis jeg skal være ærlig, vil det være bedst, hvis Aka dør, både for hende selv og for mig og mor. Nu er vi nødt til at dele alting i tre portioner, men ellers kunne mor og jeg dele alt i to. Aka er bare en ekstra mund at mætte. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg kan skrive disse linjer. Men det er, som om mit hjerte er af sten. Jeg er slet ikke bange. Jeg er ligeglad med, om Aka dør eller ej."

 

Lena Mukhinas dagbog blev udgivet på russisk i 2011, indtil da lå den glemt gemt væk i arkiver, hvor ingen vidste noget om dens eksistens. Nu er den udgivet på dansk, og den er spændende læsning. Bogen fortæller om en ung piges oplevelser under 2. verdenskrig, skolegang og forelskelse i den jævnaldrende Vova. De første sider af dagbogen bærer præg af en nærmest uhyggelig variation mellem teenageproblemer og krigsbeskrivelser. Lena skriver om at mangle venner og hendes forelskelse i Vova, en dreng som ikke ser meget til hendes side, men disse hverdagsovervejelser afløses snart af beskrivelser af de unges udflugt, hvor de skal grave skyttegrave, forberedelsen af beskyttelsesrum og forvirrede aftener, hvor alle skynder sig ned i dem, for at komme væk fra granaterne, der sprænger bygningerne ovenfor i luften. "Lena Mukhinas dagbog" er et indblik i, hvordan hverdagen for tusindvis af mennesker blev ændret, og hvordan livet pludselig kun handlede om sult, og hvornår man næste gang kunne få brød. Midt i sulten forsøger Lena at blive evakueret, så hun kan komme til at bo hos sin moster, men dette viser sig at være sværere end først antaget, for med foråret kommer tøvejret, og når det er over is, bilerne kører, er evakuering snart umulig, og Lena må sulte videre i Leningrad. Det fascinerende ved denne fortælling er, at som sulten bliver større og større, jo mindre betyder alt andet, det er barsk læsning, når en pige beskriver sine nærmestes død med meget lidt følelse, og mens frygten for at blive bombet i begyndelsen spiller en stor rolle, bliver det længere inde i bogen en forsvindende lille del i forhold til sulten.

Dagbogen er skrevet i en enkelt form, det er en ung pige, der har skrevet den, og det bærer den naturligvis præg af, men den giver et glimrende indblik i denne piges hverdag og hvordan mange borgere i Leningrad må have kæmpet mod døden i disse år. Der er indført fodnoter, der indimellem kan give oplysende kommentarer om bl.a. historiske kendsgerninger, hvilket fungerer rigtig godt, efterskriftet til slut er også rigtig godt, for her kan man læse, hvordan arbejdet med dagbogen er foregået, og ligeledes har Leif Davidsen skrevet et fint forord. Lenas egne overvejelser om sin dagbog kommer desuden frem i løbet af bogen, hvor hun indimellem kommenterer på sin skrivning, dette er et spændende element, der viser hendes tanker bag skrivningen.

 

"I dag er jeg i virkelig dårligt humør. Det føles så kvalmende, så kvalmende, jeg er så tung om hjertet, jeg ville gerne kunne glemme mig selv, falde i søvn. Det er koldt, og jeg føler mig hele tiden sulten. Det er koldt. Det er forfærdeligt. Hvis det havde været varmt, havde alle lidelserne og prøvelserne kun været halvt så anstrengende."

 

"Lena Mukhinas dagbog" er et fantastisk lille indblik i en ung piges hverdag, og hvordan hendes liv ændrer sig fra at handle om venner, drenge og gode karakterer til at handle om overlevelse. Den giver et indblik i en del af 2. Verdenskrig som jeg før vidste forsvindende lidt om; nemlig Leningrads kamp for overlevelse, og det er et spændende kapitel af verdenshistorien, som her udfoldes gennem en enkelt piges fine iagttagelser. Bogen kunne gøre sig perfekt i undervisning i folkeskoler eller gymnasier, fordi den har sådan en fin balancegang mellem unges overvejelser om skole, fremtid og kærlighed og historiens uhyggelige kendsgerninger.

Biografier - et tema

Biografier er en genre, som jeg af og til kaster mig ud i, og når jeg først er begyndt, har jeg ofte en hel periode fyldt med læsning af biografier i alskens afskygninger. En biografi kan være mange ting; nogle gange er det en selvbiografi, andre gange en dagbog, og af og til er det en udenforstående, der har skrevet bogen. Alle typer interesserer mig, men det er den klassiske selvbiografi, der virkelig formår at fange mig. Jeg har i et stykke tid fået oparbejdet en god stak biografier, som har ventet med længsel på at blive læst, og jeg har derfor sat mig for at læse og anmelde en lang række biografier i den nærmeste fremtid, mit mål er at anmelde (mindst) én biografi om ugen. Bøgerne vil bl.a. tælle "Lena Mukhinas Dagbog" en dagbog skrevet af en 16 årig russisk pige under 2. verdenskrig, og som udkommer på dansk i morgen, "Ikke et sekund spildt" om Jesper Langberg, "Backstory" af den engelske komiker David Mitchell og "I Stålstormen" af Ernst Jünger.

Udvalget af bøger vil afspejle den store variation af værker, man kan læse indenfor denne genre. Der er stor forskel på, hvordan biografier er bygget op, og hvor godt de er skrevet. En bog som Jüngers "I Stålstormen" er der ligefrem nogle, der vil kategorisere som en roman, selvom det er en bog, der er ren selvbiografisk. Andre biografier er skrevet eller fortalt til andre personer, dette gør sig f.eks. gældende med Jesper Langbergs biografi, som er kommet til verden i samarbejde med Danni Travn. Dagbøgerne kan være uredigeret materiale, der ofte kan have et lidt forvirrende og indforstået sprog, men derfor giver de også et helt specielt indblik i en hverdag, og så findes der de såkaldte uaftoriserede biografier; bøger skrevet om en person uden deres samtykke, en afskygning af biografier, som jeg ikke læser særlig ofte.
Min fascination af biografier ligger også i, hvilket billede personerne vælger at vise gennem deres biografier, for mens en roman altid vil være fiktion, er biografien nedskrevne tanker og minder fra et liv, det er personens egne subjektive fremstillinger af det skete, og dette aspekt af biografien, tænker jeg nogle gange over, den er én side af en sag, specielt når man ser på de historiske dagbøger eller biografier, er det spændende at se, hvilke ting der bliver hevet frem af forfatteren, og hvilke der forbliver uudtalte eller glemte.

 

“If any one faculty of our nature may be called more wonderful than the rest, I do think it is memory. There seems something more speakingly incomprehensible in the powers, the failures, the inequalities of memory, than in any other of our intelligences. The memory is sometimes so retentive, so serviceable, so obedient; at others, so bewildered and so weak; and at others again, so tyrannic, so beyond control! We are, to be sure, a miracle every way; but our powers of recollecting and of forgetting do seem peculiarly past finding out.” -Jane Austen, "Mansfiel Park"

Der kan være mange tanker bag udvælgelsen af biografier, mange af mine biografiske bøger omhandler skuespillere; jeg elsker film, og derfor har skuespillerne altså en stor plads i min bogreol, men der er også bøger om forskellige personer fra f.eks. Anden Verdenskrig, komikere og musikere. Nogle gange falder jeg over en biografi, hvor jeg ikke rigtig kender personen bag, men den lyder så spændende, at den dukker op på min "to read" liste. Andre bøger befinder sig i min reol, fordi jeg holder meget af personen bag, dette gælder f.eks. for de to Stephen Fry biografier, der står side om side på en af  mine hylder, og som er nogle af mine yndlingsbiografier.

Biografien kan give et glimrende indblik i en person, en tidsalder eller en begivenhed, den kan anspore videre tanker og give lyst til nye læseoplevelser, en biografi kan røre en, kan få en til at undre sig, og man kan lære en masse om historie fra dem. Biografier er en yderst varieret genre, og det vil altså også være en bred vifte af bøger, der det næste stykke tid vil optræde på bloggen. Jeg glæder mig til projektet, at sprede glæden for biografier og ikke mindst at få læst en masse af de bøger, der længe har kaldt på min opmærksomhed.

Læser I biografier? Og hvis ja, hvilke personligheder kaster i jer over; skuespillere, sangere, politikere, forfattere eller noget helt femte?

Gemte og glemte skatte #11

 

Når man køber brugte bøger på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, er det for mig altid forbundet med en vis spænding, når jeg går hen imod bordene eller reolerne med bøger, for man ved jo aldrig, om der er noget spændende eller ej; står den bog, man har manglet i umindelige tider, på bordet, eller er der intet af interesse. I sidste uge var jeg til et loppemarked, og jeg var egentlig ret skuffet over udvalget af bøger, det er ellers et af de loppemarkeder, hvor jeg altid køber meget, fordi de næsten altid har en masse spændende bøger både på dansk og på engelsk, men i år var altså ikke den store succes. Jeg kom hjem med kun fem nye bøger, de kostede mig heldigvis ikke så meget for, som en af sælgerne på loppemarkedet plejer at sige til mig; "du finder altid sådan nogle specielle bøger", hvilket jeg tolker som "du finder altid sådan noget underligt noget, som ingen andre gider at læse", faktisk har jeg efterhånden købt så mange "specielle" bøger af førnævnte sælger, at han altid giver mig bøgerne til en noget bedre pris, end de fleste andre får, og han kan til min overraskelse, loppemarkedet holdes altså kun én gang om året, huske, at jeg læser litteraturvidenskab. Men det er da bare dejligt, at man så får lidt ekstra rabat, jeg fik vist egentlig bøgerne til det halve af, hvad andre skulle betale.

Bøgerne, jeg fik med hjem, danner en meget varieret stak. Den smukke bog med læderryg er af Herman Bang og indeholder "Tine" og "Ludvigsbakke", bogen er faktisk fjerde bind i en mindeserie med Herman Bangs værker, til min store skuffelse, var der dog kun dette ene bind at finde, jeg håber, at man måske kan finde flere af denne serie, for jeg synes, at de er virkelig smukke, den er fra 1921 og egentlig i rimelig god stand. "Fortællinger fra Oplysningstiden" synes jeg var rigtig fin, jeg har ikke kigget så meget i den endnu, men den ser ret interessant ud. Så er der en bog fra DSL "Arvingen" af M. Goldschmidt. Udgaverne udgivet af DSL og Borgen køber jeg, når jeg falder over dem, for deres udgaver er rigtig gode, og de dukker kun sjældent op på markeder, så det er med at slå til, når de er der. "The Secret Life of Bees" af Sue Monk Kidd købte jeg, fordi titlen lød bekendt, og så lød teksten på bagsiden også interessant, så den måtte altså også med mig hjem denne bog var faktisk en af de eneste engelske bøger på loppemarkedet, og det er ellers et af de steder, hvor der normalt er rigtig mange engelske bøger. "Elverhøj" af Johan Ludvig Heiberg manglede i min dramasamling, og det er faktisk et rigtig sjovt lille stykke, som jeg gerne ville eje, udgaven er ikke noget specielt, men nu har jeg den da. Jeg fik da alligevel nogle ret fine bøger med hjem, og jeg bliver altid glad når jeg finder udgaver fra DSL, så der var da en lille succes.