Bogforum nærmer sig; fra d. 8.-10. november står Bellacentret i litteraturens navn, og jeg glæder mig! Jeg var afsted sidste år, men regner stærkt med, at jeg skal afsted igen, men hvor mange og hvilke dage, ved jeg endnu ikke. Der er masser af gode navne på programmet indtil videre, og jeg tror, det bliver rigtig spændende igen i år.
Jeg var meget overrasket, da jeg så at David Nicholls var på programmet, og jeg har nu grebet muligheden for endelig at få læst noget af hans forfatterskab, jeg har set både "One Day" og "Starter For Ten" på film, men har aldrig læst noget af ham. Derfor er jeg nu begyndt på "One Day", som et godt stykke tid har befundet sig i min bogreol. Romanen er indtil videre (jeg er kun kommet til side 25) rimelig god, og jeg kender jo lidt til historien på forhånd, så jeg regner med en romantisk historie fyldt med klicheer, men det skal der jo også være plads til, og jeg glæder mig til at se, hvordan Nicholls får romanen til at fungere. Det bliver nok en læsning med masser af pauser, for jeg har flere romaner, der skal læses til studiet, og som er meget lange, men jeg klager ikke, for mit pensum er i år fyldt med spændende forfatterskaber, som jeg veksler imellem.
Hvad læser I i øjeblikket?
Jeg læser studierelateret bøger. "Candide" af Voltaire (en genlæsning) og "Nana" af Zola.
SvarSletSpændende! Har ikke selv læst "Nana", er den god? :)
SletJeg er næsten færdig med 'Hunger', der er nr. to i 'Gone'-serien af Michael Grant. Er MEGET spændt på, hvordan den ender, for der sker virkelig ting og sager :-)
SvarSletDet er jo altid godt med noget spænding :D
SletJeg er ved at læse 'Anansi Boys' af Neil Gaiman :D
SvarSletIh jeg vil også gerne prøve at læse noget af Gaiman!
SletNu ville jeg ønske at jeg var hjemme i DK så jeg kunne komme med!
SvarSletOne day er virklig god, og det er "the understudy" med ham også :)
Det lyder godt Stinna, det kunne da godt være, jeg skulle anskaffe mig the understudy også så! :) ja øv at han lige er med, når du ikke er hjemme!
Slet