Den næsten daglige togtur (med bøgerne)...

Træerne og markerne flyver forbi, jeg lader blikket hvile på landskabet mens toget bærer mig frem og tilbage til og fra universitetet. Nogle gange skriver jeg også lidt, mens jeg kører i tog, dette er en af de dage. Jeg sidder ved det lille bord blandt de blålige sæder med en bog ved min side , det er stadig Marcel Prousts første bind af "Jagten på den forsvundne tid", der følger mig til Odense, og jeg lader fingerne flyve henover tastaturet, mens jeg tænker over, at jeg egentlig burde læse. For det meste er bøgerne, jeg medbrigner i toget, til undervisning, jeg læser ofte i toget, det er blevet en vane, at tiden i toget enten går med skrivning, afslapning eller lektielæsning. Jeg bliver ofte spurgt, om det ikke er et irritationsmoment i hverdagen, at jeg skal pendle, men i virkeligheden holder jeg af turene i toget, specielt når der ikke er så mange passagerer, så jeg kan fylde bordet med bøger og evt. computer, og jeg kan strække benene ud og fordybe mig i, hvad jeg har lyst til i de 40 minutter, jeg skal tilbringe i toget, for så er det stille og landskabet der farer forbi vinduerne er beroligende. Pendlerlivet er slet ikke så dårligt, når man elsker at læse.