The New York Trilogy, af Paul Auster

"The New York Trilogy", af Paul Auster, udgivet i 2004 (org.udg. 1987), Faber and Faber, 4/5 stjerner  

"The New York Trilogy" er en roman, der er opbygget af tre historier/romaner. Den første "The City of Glass" tager sin begyndelse, da Daniel Quinn modtager et opkald, fra en mand der spørger efter Privatdetektiv Paul Auster, dette opkald skal vise sig at være skæbnesvangert; for med ét befinder Quinn sig i en verden fyldt med mystik og underlige individer. Han tager Detektiv Paul Austers identitet og bliver ansat til at beskytte en mand, der er bange for at blive slået ihjel, og mens personerne på hans vej er ukendte og forvirrende, bliver også hans egen identitet mere og mere forvirret og forvrænget.

Anden del "Ghosts" har Blue i centrum, han ansættes af White til at holde øje med Black, og snart hvirvles også han ind i en detektivhistorie, hvor farer og forvirring lurer bag hvert gadehjørne. Alt er ikke, som det synes, og snart ved han ikke, hvem hverken han selv, White eller Black er.

Tredje del "The Closed Door" er som de to foregående historier fyldt med forvirring og underlige karakterer. En mand forsvinder og efterlader et stort forfatterskab, hans unge kone opsøger mandens gamle ven, de litterære værker bliver hurtigt anset for at være noget nær geniale, og mens jeg-fortælleren i historien søger efter svar på, hvorfor hans ven er forsvundet, tager alting en uventet drejning.

 

"It was a wrong number that started it, the telephone ringing three times in the dead of night, and the voice on the other end asking for someone he was not."

 

Paul Austers "The New York Trilogy" er fyldt med mærkværdige karakterer, navne og personbeskrivelser. Navne dukker op igen og igen, og mens personen er central i én historie, dukker den pludselig op som en lille sidebemærkning i fortællingen efter. Et virvar af hændelser, der med mere eller mindre mening former og skaber personerne. Personligheder og liv bliver revet ud af dagligdagens trummerum for at blive manipuleret af underlige kriminalsager og planlagte røgslør.

Romanen er fyldt med literære henvisninger; Daniel Quinn i første del deler sine initialer med Don Quixote, en roman som Auster henviser meget til. Romanens underlige og labyrintiske historier og karakterer minder om Jorge Luis Borges' forfatterskab. Når man tror man ved, hvor romanen er på vej hen, tager den pludselig en ny drejning og man efterlades konstant med aha-oplevelser, hvor nye indtryk og indblik giver et helt nyt perspektiv.

 

"First of all there is Blue. Later there is White, and then there is Black, and before the beginning there is Brown. Brown broke him in, Brown taught him the ropes, and when Brown grew old, Blue took over."

 

Jeg nød Austers underlige roman, for underlig er den, og den er ikke hurtig læst, til tider er den endda langtrukken, men alligevel har den meget at byde på. Personer forsvinder ind og ud imellem hinanden i New Yorks gader, og storbyen er en konstant faktor i romanens opbygning. Austers karakterer og deres handlinger er på én gang skræmmende og fascinerende.

På trods af wow-øjeblikke og små åbenbaringer efterlod Auster mig forvirret, da den sidste side blev vendt. En forvirring som jeg kun kan tænke på som værende bevidst, en følelse som læseren efterlades med, ligesom Austers egne karakterer trækkes rundt i manegen. Teksterne er sat mesterfuldt sammen af Paul Auster, som med sin New York trilogi har skabt historier, der efterlader én fascineret. Ligesom Borges' "Fiktioner" er dette en bog, som jeg vil vende tilbage til, for der er uanede mængder af indtryk og forviklinger, som jeg bliver nødt til at fordybe mig i igen.