The Virgin Suicides, af Jeffrey Eugenides

"The Virgin Suicides", af Jeffrey Eugenides, udgivet i 2011 (org. udg. 1993), forlaget Bloomsbury, 3/5 stjerner

Fem søstre begår selvmord, og deres valg præger drengene i deres nabolag i stor grad. Det er disse drenge, der mange år senere, ser tilbage på tiden, hvor Lisbon søstrene færdedes i deres samfund. Cecilia dør først, en handling der sender chokbølger gennem samfundet, hendes søstre  Therese, Bonnie, Mary og Lux holdes indespærret i hjemmet hos deres mor og far, alt smuldrer langsomt; huset og personerne i det. Fortællerne beskriver deres oplevelser med søstrene, og de fem piger udforskes og beskrives gennem disse mænds syn på dem, og interviews de har foretaget efter pigernes død, samtidig med de nærmest tilbeder relikvier samlet sammen fra Lisbonhjemmet; en BH eller et lille billede.

Euginides sprog er medrivende og detaljeret. Synsvinklen resulterer i en roman, der er fyldt af mystik, og indimellem er den nærmest surrealistisk. Det er historien om fem pigers selvmord, selvmord som man, som læser, næsten kan gennemskue grundlaget for, men alligevel er motivet lige udenfor rækkevidde. Dette afspejler til perfektion, hvordan fortælleren/fortællerne må have det efter deres egen efterforskning.

 

"Our own knowledge of Cecilia kept growing after her death, too, with the same unnatural persistence. Though she had spoken only rarely and had had no real friends, everybody possessed his own vivid memories of Cecilia."

 

Det er gennem et spind af erindringer, der for længst er blevet hyldet i alderens glemsel, at læseren lærer Lisbon søstrene at kende, og det er ikke pigerne, som de i virkeligheden var, der er vigtigt i denne roman, men i stedet hvordan de bliver husket, og hvordan de blev iagttaget af drengene fra deres barndom. De er ligeså uopnåelige for læseren, som de var for drengene i deres nabolag. De bliver både i livet og i døden mere og mere til genfærd, piger der i livet ikke får lov til at leve, og som i døden igen og igen genoplives af drengenes minder og drømme.

En roman som jeg aldrig rigtig blev klog på, passager elskede jeg, mens andre efterlod mig med en tom fornemmelse og en længsel efter at vide mere. Engang skal romanen genlæses, for jeg står tilbage med en følelse af at have overset et eller andet vigtigt, romanen er god, men alligevel tabte den mig hen af vejen, for til slut at fange mig igen, i en makaber og skræmmende afslutning.