Private Lives - teateranmeldelse

"Private Lives", skrevet af Noël Coward og instrueret af Jonathan Kent, The Gielgud Theatre, 5/5 stjerner

To balkoner med et rækværk imellem er den enkle men smukke scene, som publikum kommer ind til, da man træder ind i salen på The Gielgud Theatre i London. "Private Lives" er historien om Elyot og Amanda, der fem år efter deres skilsmisse befinder sig på det samme hotel på hver deres bryllupsrejse, og da de atter står overfor hinanden stikker de af sammen i en forelsket beruselse.

I rollen som Elyot Chase ses Toby Stephens, hans forældre; Maggie Smith og Robert Stephens stod for 40 år siden på scenen i det selvsamme stykke, hvor de i rollerne som Elyot og Amanda lod privatlivet komme med på scenen; deres ægteskab endte kort tid efter. Toby Stephens er også gift med en af de andre medvirkende Anna-Louise Plowman, der spiller Elyots nye kone Sybil. Amanda Prynne spilles af Anna Chancellor mens hendes Victor ses i skikkelse af Anthony Calf.

Toby Stephens og Anna Chancellor er geniale; uendeligt morsomme, charmerende og sexede. Deres kemi på scenen er fantastisk, og de er indbegrebet af Elyot og Amanda; uendeligt utiltalende og egoistiske, men som man alligevel holder af. Stephens' Elyot er alt fra stilig charmerende gentleman til cirkusklovn, mens Chancellors Amanda danser rundt på scenen, mens hun med et glimt i øjet forklarer, hvordan det ikke kun er mænd, der har behov for en lille affære i ny og næ. Anna-Louise Plowmans Sybil er skinger, naiv og utrolig irriterende, men bare rolig det er meningen! Hendes hulken, når hun skændes med Elyot, er ekstrem og bringer latteren frem blandt publikum. Anthony Calf er overbevisende som den gammeldags men kærlige Victor Prynne ; det mandlige sidestykke til Sybil, da de begge er indbegrebet af, hvordan en mand og en kvinde burde opføre sig. Det bliver i produktionen fremhævet tydeligt, hvordan disse to, selvom de tilsyneladende ville være som skabt for hinanden, går hinanden mindst ligeså meget på nerverne, som Elyot og Amanda gør.

Mens første akt foregår på de to balkoner på hotellet, er andet og tredje akt henlagt til Amandas lejlighed i Paris, og her må man sige at produktionsdesignet har mestret stilen fra 1930'erne til perfektion, for scenen omdannes til indbegrebet af Art Deco fra tapet til møbler og malerier. Det er her at Elyot og Amanda søger tilflugt sammen, og lejligheden bliver baggrunden for deres passion og voldsomme skænderier, hvor Chancellor og Stephens igen viser deres evner, når følelserne går højt og parret slådser og skændes så det brager.

Jeg har sjældent grint så meget i teatret som til denne forestilling, der har så meget at byde på, skuespillet var til u.g. og det var helt igennem en underholdende forestilling. En uforglemmelig oplevelse.

Min anmeldelse af selve dramaet kan læses her