"The Hunger Games", af Suzanne Collins, udgivet i 2012 (org. udg. 2008), forlaget Scholastic, 5/5 stjerner
Katniss Everdeen lever sammen med sin mor og lillesøster Prim i kulminedistriktet District 12. De er fattige, og Katniss gør alt for at få mad på bordet, hun jager på den anden side af hegnet sammen med sin gode ven Gale. At bevæge sig udenfor det elektriske hegn er noget, der er strengt forbudt. Men Katniss' liv tager snart en markant drejning, da udtrækningen til årets Hunger Games går i gang. Spillet hvor én dreng og én pige fra hver af de tolv distrikter udvælges som tribute og kastes ud i en kamp på liv eller død som underholdning for de rige i the Capitol. Pludselig befinder Katniss sig i et farligt spil, hvor der kun kan være én vinder - én overlever.
"The Hunger Games" er en nervepirrende og tankevækkende roman. En dystopisk fremtidsvision hvor realityprogram har fået en helt anden betydning; en kamp på liv eller død for 24 unge, der dræber hinanden for åben skærm. Romanen er barsk og er historien om, hvor langt mennesker vil gå for at overleve, men også hvor langt magthaverne vil gå for at underholde og undertrykke.
“What must it be like, I wonder, to live in a world where food appears at the press of a button? How would I spend the hours I now commit to combing the woods for sustenance if it were so easy to come by? What do they do all day, these people in the Capitol, besides decorating their bodies and waiting around for a new shipment of tributes to rill in and die for their entertainment?”
Katniss kastes ud i en helt anden verden, da hun sammen med District 12's anden tribute Peeta rejser til the Capitol. De får mad, som de hidtil kun har kunnet drømme om, og de styles fra top til tå, for udseendet er vigtigt, når man skal skaffe sig sponsorer, der kan hjælpe, når man først befinder sig i arenaen. Sammen bliver Katniss og Peeta smidt ind i en verden langt fra deres egen, og selvom de to snart vil stå som fjender i arenaen, er det alligevel svært ikke at knytte et bånd. Men hvilke følelser kan man stole på, når drengen, man er sammen med, umuligt kan overleve, hvis man selv skal komme ud på den anden side af the Hunger Games i live? Kærlighed og omsorg er farligt, når man skal forsøge at overleve.
“He hasn't accepted his death. He is already fighting hard to stay alive. Which also means that kind Peeta Mellark, the boy who gave me bread, is fighting hard to kill me.”
Collins' fantastiske univers overraskede mig meget, selvom jeg har hørt rigtig meget godt om trilogien, var mine forventninger ikke i top, men jeg må sige, at jeg var hooked fra første kapitel. Jeg er fascineret af, hvor godt Collins får historien til at fungere, både kærlighedsdelen, for selvfølgelig skal der være plads til en sådan historie, og det hæsblæsende tempo der sættes inde i arenaen. Pulsen stiger når man sammen med Katniss gemmer sig i træerne for de andre tributes, eller når man er vidne til kampe med svær, spyd og bue og pil, der beskrives i blodige detaljer.
"The Hunger Games" er en helt fantastisk ungdomsroman, som har så mange gode elementer, og jeg må sige, at da jeg nåede slutningen, skyndte jeg mig hen for at finde toeren; "Catching Fire", jeg blev fuldstændig suget ind i universet, og der er både utrolig rørende og utrolig skræmmende elementer i denne roman, der virkelig bare har et eller andet helt specielt. Det er i hvert fald sjældent, at jeg er blevet så imponeret over spændingsniveauet i en roman(serie).
Det er virkelig bare en så SPÆNDENDE bog. Så uendeligt opslugende og medrivende. Jeg blev også overrasket over det, første gang jeg læste den - men er man først begyndt, kan man slet ikke lade være med at læse videre.
SvarSletHelt enig, og det var faktisk også derfor, jeg endte med at give den 5 stjerner, for den er bare i en klasse for sig selv, når det kommer til spænding! :)
SletDet glæder mig ovenud meget, at du kom til at holde af serien.
SvarSletJa men hvordan kan man dog andet! :D
Slet